PLUS-historie. Dansk klimaministers udmelding om at stoppe med klimatopmøder, hvis ikke COP21 giver god aftale, er helt irrelevant, mener Lykketoft. Ngo kalder det nonsens. (se Ritzau historie 081630) A participant takes a picture of a replica of the Planet during the World Climate Change Conference 2015 (COP21) at Le Bourget, near Paris, France, December 8, 2015. REUTERS/Stephane Mahe
Ambitionen. Vi er nået til nummer 24 i alle de COP’er, der skal redde verden fra den totale klimakatastrofe, og det ser desværre stadig sort ud. På fredag slutter COP24 i Katowice i Polen, og her skal alle verdens lande (jaja, stort set) gerne blive enige om to ting: 1) En færdiggørelse af ’The Paris Rulebook’, regelsættet der definerer, hvordan klimaaftalen fra Paris (med et mål om en temperaturstigning på mindre end 2 grader) i praksis efterleves og kontrolleres. 2) En afslutning på den såkaldte ’Talanoa-dialog’, der skal afdække landenes klimaindsats indtil nu og tydeliggøre deres vilje til at øge ambitionsniveauet de kommende år.
Uvilje. Det lyder overkommeligt og er det måske også med et meget lavt ambitionsniveau, men problemet er, at bunden i ambitionsniveauet næsten ikke er til at få øje på. Særligt tydeligt blev det tirsdag, da det stod klart, at USA, Saudi Arabien og Rusland fandt et lidt umage makkerskab i at nægte at tillægge den officelle klimarapport en særlig betydning. Rapporten er lavet af FN’s klimapanel over mange år og er bestilt som en del af klimaaftalen fra Paris i 2015. Og konklusion var klar: Verden er på vej i den helt forkerte retning mod en temperaturstigning på over tre grader allerede i dette århundrede, og det kræver hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet for at ændre på det. Det er mildt sagt skuffende.
Blokaden. Ifølge den danske klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og det internationale analyseinstitut Climate Action Tracker er der én overskyggende forklaring på landenes tøven, og den er måske ikke så overraskende: Penge. Det er til syvende og sidst det, landene skal forpligte sig på og forhandle om, når de fredag nat skal forsøge at finde en afslutning. Hvis ikke u-landene ser mere finansiel velvilje materialisere sig fra i-landene, kan de meget vel spænde ben for de andre ting, der skal skabes enighed om. Der er – mindst – tre slags penge i spil, når det handler om at redde menneskeheden fra katastrofale klimaændringer 1) Der er regningen for det globale samfund, hvis klimaændringerne får lov at eskalere og undergrave fremtidens økonomi. 2) Der er den fortsatte støtte i mange lande til den fossile energisektor. 3) Der er klimabistanden fra i-lande, som skal sikre, at u-lande både kan beskytte sig mod konsekvenserne af tiltagende klimaændringer og gøre deres for at bremse den globale opvarmning.