Nyhedsanalysen

Taylor Swift overvåger dig, så du ikke overvåger hende

Singer Taylor Swift performs during the BRIT music awards at the O2 Arena in Greenwich, London in this February 25, 2015 file photo. Looks like Taylor Swift and Kanye West are never, ever getting back together. Just six months after two of the biggest names in music publicly put a long-running feud behind them, the "1989" pop star and the rapper have fallen out again over West's claim in a new song that he made Swift famous. REUTERS/Toby Melville/Files

”Look what you made me do.” Den amerikanske sydstatssangerinde Taylor Swift går op i sit privatliv, og det forstår man godt. Som så mange andre popstjerner bliver Swift jaget vildt af de glubske paparazzofotografer, ligesom hun har været hårdt plaget af klamme stalker-typer, der ikke vil lade hende være i fred. Derfor har Swift taget en højteknoloisk foranstaltning i brug for at værne om sit eget privatliv. Ifølge Rolling Stone Magazine var der ved en koncert i maj sat et kamera med ansigtsgenkendelse op ved en Swift-koncert. Kameraet tog i hemmelighed billeder af koncertgængerne og sendte dem til en ”kommando-station”, hvor de blev sammenlignet med billeder af kendte Taylor Swift-stalkere.

”I knew you were trouble when you walked in.” Man kan sige, at teknologien har givet Swift magten tilbage over sine stalkere. Nu er det hende, der overvåger dem, og det hele var i øvrigt fuldt lovligt. Teknologien med ansigtsgenkendelse er en glimrende måde hurtigt at identificere uvedkommende typer i store fokemængder, og den har andre praktiske funktioner, som fx en måde hvorpå man hurtig og smart kan låse sin telefon eller computer op uden kode. Billetfirmaet ticketmaster overvejer ligefrem at gøre brug af ansigtsgenkendelse, så du kun behøver at vise dit glatte ansigt, når du møder op til en koncert eller lignende.

”This is why we can’t have nice things.” Men Taylors beskyttelse af sit eget privatliv er samtidig et angreb mod alle vores andres privatliv. Hvem ejer de billeder, der blev taget til koncerten? Hvad blev der af billederne efterfølgende? Og hvad hvis man ikke har lyst til at blive genkendt til en Taylor Swift-koncert? Ansigtsgenkendelse er et utrolig effektivt overvågningsværktøj, og den slags kan også bruges til mindre noble formål. I Kina er de ved at udstyre deres mange millioner af overvågningskameraer med teknologien, så de kinesiske myndigheder på dystopisk vis hele tiden har styr på borgerne, og Swift-koncerten er et bevis på, at man også i vores del af verden ser overvågningspotentialet i ansigtsgenkendelse. De fleste ansigter er allerede klar til at blive genkendt af en algorimte. De er fx blevet registreret af en telefon eller computer med ansigtsgenkendelse – eller af Facebook (et firma der som bekendt har en problematisk historie med at holde på folks data), der tidligere på året implementerede ansigtsgenkendelse. Dataen og teknologien, der kan bruges til at genkende dig overalt, ligger klar. Så er det bare at håbe, at der ikke er nogen ondere end Taylor Swift, der vil gøre brug af den. /Andreas Terp

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12