Nyhedsanalysen
Derfor er voksenmobning blevet raison d'état
For åbent tæppe har Lars Løkke & co. i det seneste døgn vist hele den danske befolkning, hvordan man tryner en voksen mand på arbejdpladsen. Opgøret mellem statsministeren og Søren Pape viser, hvordan rovmobning er blevet en ny raison d’état i Danmark. Lars Trier Mogensen analyserer magtkampen mellem i det borgerlige Danmark, som kun lige er begyndt.
Søren Pape på vej til møde for anden gang i Statsministeriet på Christiansborg hvor de konservative tidligere på aftenen udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen . Derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldt til møde for at se om regeringen fortsat har flertal(Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
I 17,5 timer lykkedes det for den nye lidt aparte dreng i klassen – ham, der lige er kommet fra en helt anden egn, og som hidtil er blevet mobbet i hvert eneste frikvarter – at give igen: Nørdens hævn. Men gengældelsen varede kun i kort tid. Foreløbigt. Arbejdstilsynet bruger et begreb i deres ‘Vejledning om mobning og seksuel chikane’ på arbejdspladsen, som passer overraskende godt på den aktuelle politiske situation: De kalder det for ‘rovmobning’.
Den ondartede bølleadfærd kan ofte opstå ud af det blå, men bliver hurtigt mærkbar – med gentagen sladder, hån, latterliggørelse, overdrevent drilleri og udelukkelse fra fællesskabet. De seneste døgns skolegårdsagtige opgør mellem Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen bærer alle præg af rovmobning, voksenmobning, snarere end ideologisk uenighed om kvælstofudledning.
De Konservative vil i dag i Folketinget stemme for landbrugspakken og dermed for en øget udledning af kvælstof i de kommende år. Efter samråd og mediestorm er de konservative politikere ikke i tvivl om konsekvenserne: Det Konservative Folkeparti stemmer her i første omgang ja til øget vandforurening – hvilket de også gik til valg på i juni. Konflikten i den borgerlige blok handler således ikke om miljøpolitik. Nej, opgøret, der i sidste instans kan føre til et ikke videre sandsynligt nyvalg, er snarere udløst af en brutal mobbekultur, som udfoldes i forskellige varianter.
Her følger en oversigt over de fire former for rovmobning, der bedst forklarer, hvad pokker det er, der sker i dansk politik lige nu – og hvorfor voksenmobning er selve Lars Løkkes statsræson, raison d’état, som han regerer landet med:
Magtmobning
Den første form for rovmobning blandt voksne kender de fleste nok til: Chefen eller en anden dominerende kollega demonstrerer sin magt. Metoden går i alt sin enkle ondskab ud på at ydmyge en underordnet i fuld offentlighed. Netop sådan skete det i går, da statsministeren indtog den imposante Spejlsalen til en presseorientering, der ret beset kunne være afhandlet med et tweet. Her udførte Lars Løkke Rasmussen en eksemplarisk form for ‘magtmobning’, da han med passiv-aggressiv stemmeføring udtalte om Søren Pape:
»I går holdt jeg her i statsministeriet mit ugentlige møde med lederne af de tre andre borgerlige partier, som vi gør det hver tirsdag. På det møde fik jeg ingen signaler – som i ingen signaler – om, at en ministerstorm var under opsejling. I går aftes modtog jeg så en opringning ud af det blå fra formanden fra Det Konservative Folkeparti, som kunne meddele, at de Konservative ikke nærer tillid til en af mine ministre. En ret dramatisk udvikling, der er svær at forstå«.
Reelt blev dramtikken dog først udløst af Lars Løkke Rasmussen selv, da han i de næstfølgende sætninger truede med at udskrive nyvalg, hvis ikke De Konservative makkede ret. Statsministeren brugte al sin formelle magt til at slå igen, oppefra – og til at fortælle det rebelske mobbeoffer, at han skulle møde frem til en gang buksevand kl. 16.
Syndebukmobning
Den anden form for rovmobning handler om at hænge mobbeofferet ud som syndebuk, som andre på arbejdspladsen – i dette tilfælde Christiansborg – har frit lejde til at hakke på og dermed få afløb for frustrationer. Her er særligt Liberal Alliance trådt velvilligt til som tæskehold og har i dagevis hånet De Konservative for at være alt for dumme til at kunne forstå substansen, at være luddovne og i øvrigt være fraværende fra forhandlingerne. Liberal Alliances landbrugsordfører Mette Bock, og senere også politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll, har særligt skudt på De Konservatives Rasmus Jarlov, der igen og igen er blevet beskyldt for slet ikke at have forstået aftalen.
Styrkeforholdet mellem de fire borgerlige partier spiller en afgørende rolle her: Som det mindste parti med den mest uerfarne partileder – og sågar fortsat faldende meningsmålingerne – står De Konservative historisk svagt, og som den succesfulde, nyrige opkomling har Liberal Alliance alt at vinde ved på én og samme tid at latterliggøre De Konservative og udvise loyalitet over for statsministeren.
Paradokset er, at Liberal Alliance lige så godt selv kunne være blevet udsat for en rusketur af Lars Løkke, efter partiformand Anders Samuelsen flere gange har truet med at vælte Venstre-regeringen. Og dét kan forklare, hvorfor Liberal Alliance er så motiveret til at mobbe nu. Deres placering i inderkredsen er langt fra givet, og så meget desto mere hårdhændet skal syndebukmobningen af de andre udføres.
Strafmobning
Den tredje form for rovmobning handler om at irettesætte en outsider, der har forbrudt sig mod uskrevne normer eller regler. Strafmobningen handler om at tvinge offeret til at gøre noget, som er ubehageligt og uværdigt. Eksempelvis at indkalde en på forhånd ydmyget partileder til en møderække med netop den kontroversielle miljø- og fødevareminister for bordeenden, som de ikke stoler på. Netop sådan skete det i går kl. 17, da De Konservatives formand Søren Pape Poulsen blev bøllet på plads – af de tre større drenge: Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen – til at acceptere en ny forhandlingsrunde her i de kommende døgn. Vel at mærke uden på forhånd at have væltet Eva Kjer Hansen med et mistillidsvotum eller i det mindste at have sikret sig, at hun ikke bliver omdrejningspunkt for de besynderlige forhandlinger.
Mødet i Statsministeriet i går havde karakter af en offentlig ydmygelse af Søren Pape Poulsen, og bagefter kunne man også høre de tre andre partiledere godte sig højlydt ved forløbet. De Konservatives formand udviste også allerede de klassiske, synlige tegn på mobning: nervøs, usikker, langsom, isoleret og energiforladt. For åbent tæppe har Lars Løkke & co. vist hele den danske befolkning, hvordan man tryner en voksen mand på arbejdpladsen.
Kontrolmobning
Den fjerde og sidste form for rovmobning sker for at få den mobbede til indordne sig i den herskende arbejdspladskultur. Som en anden rockerpræsident vil statsminister Lars Løkke Rasmussen tydeligvis ikke acceptere, at hans autoritet udfordres af et lille, svagt parti, og derfor handler den højspændte dramatik – som han altså selv har udløst ved ikke blot at lade Eva Kjer Hansen trække sig i mindelighed – reelt om, at Venstres formand vil statuere et eksempel. Dermed ønsker han samtidig at sende et letfatteligt signal til de to andre støttepartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance: Hvis man truer Lars Løkke Rasmussen, skal man også være villig til at tage livet af ham, i politisk forstand.
Kontrolmobning af De Konservative vil være hovedmønsteret videre frem. Hvis Søren Pape Poulsen da ikke pludselig udfordrer igen? I det sande styrkeforhold mellem mobberen (Løkke) og offereret (Pape) er det nemlig langt fra sikkert, at statsministeren har mod til at føre sin trussel om nyvalg ud i livet. Venstre står katastrofalt i meningsmålingerne, og hvis den aktuelle slåskamp i skolegården ender med et totalt sammebrud for borgerlig blok, kan Lars Løkkes æra som konge af Prins Jørgens Gård hurtigt være slut. Søren Papes senest udspil virker som højt spil: »Vi kan hverken købes eller trues til tillid, og vi er ikke bange for et valg«.
Som forskningen om mobning viser, så er de mest brutale mobbere ofte usikre personer, der selv frygter at blive udsat for hån og ydmygelse. Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at vende sin svaghed til en overvældende styrke. Men rovmobning efterlader kun tabere.