Vi kan godt lide store statsledere. Ikoniske topmøder opkaldt efter hovedstæder, håndtryk, underskrifter, der skaber historie og storladne taler, hvor man mærker historiens vingesus – Yes we can. Det er rart at tænke på, at det er sådan, historien skabes, og at den er båret frem af tændte folkemasser og karismatiske ledere med løstsiddende oneliners og clap traps.
Sådan er det bare ikke. Desværre formes fremtiden nærmere af insecure overachievers i konsulentbureauer som McKinsey, hvis moral og visioner sjældent rækker længere end til kundernes bundlinje. Det er ikke, fordi man nu skal udskammes, bare fordi man er en dygtig og hårdtarbejdende konsulent, men det piller altså bare det ridderlige ud af verdenshistorien, når en historie som New York Times’ artikel om verdens største konsulentbureaus engagement i tvivlsomme regimer rammer forsiden, som den gjorde her i weekenden. Avisen har siden sidste vinter interviewet bunker af nuværende og tidligere konsulenter og kunder i McKinsey, og med et udgangspunkt i en række kinesiske sager stilles det grundlæggende spørgsmål: Skader en af USA’s mest hæderkronede virksomheder i virkeligheden sit eget land?
Som New York Times dokumenterer, har McKinsey hjulpet et utal af statsejede kinesiske firmaer med at optimere deres forretning, så den står stærkere imod USA, og konsulentfirmaet tillægges en betragtelig del af æren for Kinas opstigen fra fattigt bondesamfund til snart at være verdens største økonomi. 40 års uafbrudt vækst har ført Kina ud på en rejse, som ingen andre nationer tidligere i verdenshistorien har foretaget, og som ingen kan forudsige hvor ender. Men sikkert er det, at kineserne ikke selv har tænkt sig at stoppe ambitionen om vækst, mens de ligger nummer to.
Og Kina er ikke det eneste autoritære styre med reciprokke USA-relationer, som McKinsey har hjulpet intenst de seneste 20 år. Ifølge New York Times har bureauets konsulenter hjulpet korruptionsramte styrer med ondt i demokratiroden såsom Sydafrika og Tyrkiet under Præsident Erdoğan, ligesom der er faktureret for milliarder til Saudi-Arabien, Kina og oligarker og politikere i Rusland og Ukraine – alt sammen til firmaer med direkte eller indirekte forbindelse til regeringerne.
McKinsey selv forholder sig – i en skriftlig meddelelse til New York Times – til deres fundats fra 1926, som de stadig mener gælder: ”McKinsey skal skabe positive forandringer for virksomheder og de miljøer, hvor folk lever og arbejde,” begynder de. ”Titusinder af jobs er blevet skabt, levevilkår er blevet forbedret, og uddannelse er blevet skabt takket være vore konsulenters arbejde. Som mange andre store koncerner – inklusive vore konkurrenter – skal vi hele tiden navigere i et geopolitisk miljø.
”Men, vi støtter ikke politiske aktiviteter,” slutter de og indrømmer vel dermed også, at de ikke har tænkt sig om – eller læst den tyske jurist og filosof Carl Schmitt, der sagde: ”Det politiske udgør ikke et særligt sagområde, men blot intensitetsgraden af en bestemt konflikt.” Men ok, Carl Schmitt var vist også nazist. /Lasse Lavrsen