(FILES) In this file photo taken on September 22, 2015 a board displays the chart of Germany's share index DAX at the stock exchange in Frankfurt am Main, western Germany, as share prices on the Frankfurt stock exchange fell more than 3.0 percent in midday pushed down by index heavyweight Volkswagen, as it ploughed ever deeper into a pollution cheating scandal. - The first major court case against Volkswagen over its cheating of emissions tests on 11 million diesel vehicles worldwide begins on September 10, 2018. (Photo by DANIEL ROLAND / AFP)
Hvad sker der? I både Europa, USA og Asien er aktiekurserne styrtdykket hen over efteråret, og efterhånden er der ikke længere bare tale om uro. Efter flere år med ekspansiv vækst var det ventet – og efterlyst – at luften ville gå af ballonen i 2018, og det skete også i løbet af foråret til stor lettelse for de økonomer, der var nervøse for en overophedning efterfulgt af et uundgåeligt krak. Men efterhånden som faldet fortsatte særligt ind i en drabelig oktober, hvor det globale aktiemarked på blot en måned dykkede med 6,7 billioner dollars, bredte der sig en nervøsitet for, at faldet helt ville løbe løbsk, hvis markedet fik færden af en lavkonjunktur. Den nervøsitet er nu op mod jul blevet til frygt efter særligt it-sektorens mastodonters fald.
Hvorfor sker det? Det generelle fald tilskrives grundlæggende at være en naturlig konsekvens af de senere års voldsomme vækst, men også handelskrig, rentestigninger, opbremsning i Kina og Brexit-problemerne tager sin del af nedturen, hvilket har fået kommentatorer til at frygte, at der er tale om et dybereliggende problem. I aften dansk tid holder den amerikanske centralbank krisemøde, og nu stiger nervøsiteten for, at den vil hæve renten for derved at bremse en overophedning. Det er en frygt, der når helt til det Hvide hus, hvor Donald Trump i går aftes tweetede, at han ikke håbede, at Centralbanken ville ”begå flere fejl” og hæve renten med en opfordring til at ”føle markedet” i stedet for at ”se på tal.”
Hvad betyder det så for dig? Har vi gang i en ny finanskrise her, eller hvad skal vi berede os på? Næppe, siger stort set alle de økonomer og kommentatorer, der udtaler sig. De anser det for at være en blodig men sund korrektion til et marked på vej ud af en tangent. Det er naturligt, at investorer og spekulanter i en sådan situation flytter nogle af deres penge til andre værdipapirer for eksempel obligationer eller valuta. Det er præcis, hvad der er sket, hvilket har trykket de danske boligrenter helt i bund. Investorerne er flygtet over i obligationer, og kurserne på det populære 2 pct. lån med afdrag er nu meget tæt på 100. I Nordea Kredit er gennemsnitskursen 99,92. Dermed kan man igen få et lån med fast rente stort set uden kurstab, selv om det 30-årige 1,5 pct. lån ligger i en kurs omkring 95,5 og derfor også er attraktiv – det var bare, hvis du nu gik med den slags tanker. /Lasse Lavrsen