Tænk engang, hvad der ville ske, hvis alle private beskeder, som nogensinde er blevet sendt i Facebooks chatprogram Messenger, blev gjort frit tilgængelige. Familier ville blive opløst, venskaber smadret til ukendelighed, adskillige naboskaber og arbejdsrelationer ville være dødsens, folk ville blive fritstillet i hobetal. Hundredvis af millioner af brugere ville stå med små og store forklaringsproblemer, og der ville skulle foretages millioner af telefonopkald med beklagelser og uforbeholdne undskyldninger.
En medarbejder i Føljetons redaktion, der åbenbart selv har særligt mange lig i lasten, har ligefrem fablet om, at sådan en blotlæggelse af beskeder ville føre til tredje verdenskrig!
Så galt er det ikke gået – endnu. Men alle beskederne ligger derude, og de kan ikke sådan lige trækkes tilbage, heller ikke nødvendigvis fordi man sletter dem. Det er en åndssvag situation, vi har bragt os selv i, for vi vidste det jo godt, eftersom Facebook er en ‘gratis’ tjeneste. Særlig her ved udgangen af 2018 burde det velkendte diktum stå tindrende klart for os: ”Hvis du ikke betaler for det, er du ikke kunden; du er produktet, der bliver solgt.”
Onsdag linkede vi til en stor borende artikel i The New York Times, som handlede om Facebooks forretningsstrategi og moral. Gennem eksklusiv adgang til hundredvis af dokumenter og samtaler med omkring 50 tidligere medarbejdere dokumenterer avisen, at det sociale netværk har givet udvalgte virksomheder meget privilegeret adgang til Facebook-brugernes personlige data. Spotify og Netflix har for eksempel fået lov at læse, skrive og slette brugernes private beskeder, mens Amazon har fået adgang til brugeres navne og kontaktoplysninger gennem deres Facebook-venner. I alt har mere end 150 virksomheder haft en særlig adgang, inklusive sjovt nok The New York Times selv. Nu er det op til domstolene at undersøge, om Facebook dermed har forbrudt sig mod en aftale med USA’s føderale handelskommission fra 2011.
Vi ”sælger” ikke
Men hvordan kan der blive ved med at være problemer med det sociale netværk? Efter afsløringen om, at analysefirmaet Cambridge Analytica høstede data fra millioner af brugere i forbindelse med den amerikanske valgkamp i 2016 sad Facebooks 34-årige grundlægger Mark Zuckerberg jo tidligere i år og svedte i sit jakkesæt ved høringer i både Senatet og Repræsentanternes Hus, hvor særligt repræsentanterne gik hårdt til ham. Men han løj ikke som sådan, da han sagde, ”vi sælger ikke data til nogen”.
Det har været en afgørende faktor i selskabets forsvarsstrategi, at brugernes data er i sikre hænder, og at det kastastrofescenario, som vi indledte denne tekst med, aldrig vil komme til at finde sted. Men som The New York Times skriver: ”Mens det er sandt, at Facebook ikke har solgt brugernes data, har de i årevis slået handler af for at dele oplysningerne med dusinvis af Silicon Valley-virksomheder. Disse partnere blev givet en mere gennemgribende adgang til brugerdata, end Facebook nogensinde har oplyst. Handlerne har hjulpet Facebook med at tiltrække nye brugere og tilskynde dem til at bruge de sociale netværk oftere og skrue op for reklameindtægterne.”
Yes, reklameindtægter. Det vækker mindelser fra høringen i Senatet, hvor den 84-årige republikanske senator Orrin Hatch spurgte Zuckerberg, hvordan Facebook kunne have en bæredygtig forretningsmodel, når det var gratis. Efter en lille akavet pause svarer Zuckerberg: ”Senator, vi kører reklamer.”
Det mest irriterende er, at Facebook ifølge The New York Times’ undersøgelse lader til at have været ekstremt sløset med folks private data. Eksempelvis nævner avisen, at en russisk medievirksomhed med det lidet tillidsvækkende navn Yandex og nære forbindelser til Kreml blev ved med at have adgang til Facebooks kartotek over brugere, flere år efter at andre firmaer var blevet afvist af hensyn til sikkerheden.
Yandex? Hvis det så bare var Yonex. Er det nu, vi skal gøre det? Skal vi alle sammen sætte Facebook på listen over nytårsforsætter? Det ville være skønt at tvinge dem i knæ. Som salig fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen sagde: ”Med list og lempe kan selv en dværg fælde en kæmpe.” /Oliver Stilling