Vi køber, når det går godt, men går det godt, når vi køber?

Perioden mellem jul og nytår er en mystisk tidslomme. Hvis man er så heldig at have fri fra arbejde, har disse dage det med at nedbrydes til en tåge, i hvilken man ikke har den ringeste anelse om, hvilken dag det er, hvad man burde foretage sig, og, ja, i det hele taget hvem man egentlig er.

Måske er det på sin plads at bruge denne periode til en evaluering af julens udskejelser. Vi kan også kalde det bodsgang. For Gud skal vide, at vi har syndet i julen. Der er velsagtens ikke en eneste af de syv dødssynder, som ikke lige har stukket sit grimme ansigt frem en enkelt gang.

Der er alligevel nok én synd, vi skammer os mere over end alle de andre: frås. Måske skyldes det, at pave-drengen Frans i prædikenen ved den årlige julemesse i Peterskirken mindede om, at Jesus blev født i fattigdom, og julen skal handle om kærlighed og velgørenhed frem for forbrugerisme.

Hvis man lige kan se ud over det sydende hykleri i, at det budskab kom fra et palads i en privat by med rigdomme finansieret af de selvsamme mennesker, som nu ikke må være grådige, så er der da en pointe i det. Er der noget, som 2018 har gjort os pinligt bevidste om, så er det, at uanede mængder af forbrug kan have seriøse konsekvenser for os alle sammen – fx ved at skævvride det økonomiske system eller nedbryde klimaet.

Men vi må indrømme, at vi stadig nærer en sund skepsis over for Jesus såvel som fusentasten Pave Frans. Måske skulle vi derfor kaste os over noget mere rationelt end religion og guddom for at afgøre, om vi virkelig skal skamme os over de uendelige mængder af mad, vin og gaver, vi har købt i forbindelse med julen. For hvad siger den økonomiske teori om julens udskejelser?

Det er økonomien, dumme

Ifølge Dansk Erhvervs prognose ser 2018 ud til at blive et rekordår for julehandlen. Butikkerne kan forvente et mersalg på mere end 14 milliarder kroner som følge af julehandlen. Tak for kaffe!

Det er faktisk i sig selv et ganske godt tegn. For når det går godt i Danmark, bruger vi mange penge på julegaver, og lige nu oplever Danmark vækst, lav arbejdsløshed og stigende realløn.

Men en anden analyse fra Nordea viser samtidig, at et stigende antal borgere også har meldt sig helt ud af julegaveræset. Ca. 6 pct. af danskerne køber slet ikke julegaver. Hvem af de to grupper er så mest fornuftige? De, der køber løs, eller de, der helt lader være?

Sværger man til økonomen John Maynard Keynes’ teorier, vil man uden tvivl sige, at jul er en fremragende idé. Når vi køber løs, kommer der masser af økonomisk aktivitet i samfundet; firmaer bliver nødt til at ansætte flere folk for fx at kunne producere, sælge og sende alle de ekstra varer, der bliver solgt i julen. Jul betyder vækst, og du gør samfundet en tjeneste, når du bruger masser af penge i julen.

Andre økonomer er mere kritiske. De mener, at julen skaber økonomisk dødvægt. Måske du ikke blev så glad for de sokker, du fik af moster Tove. Der er nok forskel på, hvad moster Tove har brugt af penge på sokkerne, og hvad du selv ville være villig til at betale for dem. Den forskel er økonomisk dødvægt, og differencen kunne være blevet brugt til at købe noget andet, du hellere ville have.

Dertil kommer, at julemånederne ikke er en effektiv måde at forbruge på. Når vi fordeler alle indkøbene på få måneder, tvinges butikkerne til i den korte perioder at bruge ekstra ressourcer på at sælge deres varer – ressourcer, som de ikke har brug for i de stille måneder.

Og så er der selvfølgelig klimaet. Ligesom alt andet forbrug går julen ud over klimaet. Lad det være juletræet, kødet til julebordet, eller gaverne, så står det mere og mere klart, at det er forbrugerismen, der gør ondt på klimaet.

Så hvad er konklusionen? Hvad er det rigtige at gøre? Vi er i tvivl. Måske overtænker vi det hele lidt. Alligevel har vi på fornemmelsen, at vi kommer til at skrue ned næste år. For klimaets skyld. For en sikkerheds skyld. Det ville være ærgerligt, hvis der til sidst ingen jul var tilbage at holde. /Andreas Terp