Nyhedsanalysen

Æblemanden går til angreb

A man leaves an Apple store in Beijing, Thursday, Jan. 3, 2019. Apple Inc.'s $1, 000 iPhone is a tough sell to Chinese consumers who are jittery over an economic slump and a trade war with Washington. The tech giant became the latest global company to collide with Chinese consumer anxiety when CEO Tim Cook said iPhone demand is waning, due mostly to China. Weak consumer demand in the world's second-largest economy is a blow to industries from autos to designer clothing that are counting on China to drive revenue growth. (AP Photo/Andy Wong)

Bitter rapport. Apples administrerende direktør Tim Cook måtte onsdag bide i det sure æble, da han i en pressemeddelelse skulle forklare over for sine investorer, at techgiganten nu har nedjusteret forventningerne til første kvartal af det nye år. Apples omsætning de sidste tre måneder af 2018 har været 5-9 mia. dollars lavere end forventet, og det er der ifølge Cook særligt én god grund til: Salget i Kina er ikke gået som ønsket.

Tarif-sherif. At det er netop den forklaringsmodel, Cook forsøger sig med, er godt tænkt. Pressemeddelelsen kommer kun få dage, inden USA og Kina forventes at genoptage fredsforhandlingerne for handelskrigen, som siden G20-topmødet har været lagt midlertidigt i bero.

Kort fortalt har USA varslet en forøgelse af tariffer på kinesiske varer til 25 pct. per 1. marts, som Kina formodentlig vil svare prompte tilbage på. En sådan eskalering kan stille Apple i en ubehageligt prekær situation. For selvom firmaet indtil nu er gået fri af tarifferne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at Apple i en ny tarifudveksling kan blive dobbelt ramt. De fleste af Apples produkter bliver nemlig samlet på kinesiske fabrikker, alt imens mange af delene bliver sendt fra USA.

Pletskud. Derfor spiller Cook faktisk sin hånd særdeles godt, når han beskylder kinesiske forbrugeres skrantende købekraft for et haltende iPhone-salg. Pressemeddelelsen kommer som et slag i ansigtet på både Donald Trump og Xi Jinping, for den viser, at der ikke er nogen vindere i den amerikansk-kinesiske handelskrig. For amerikanerne spiller Apple en vigtig symbolsk rolle som en af landets største eksportsucceser, der ikke må gå hen og blive et offer for Trumps prestigeprojekt. Omvendt bekræfter Apples udmelding også, hvad der allerede er blevet hvisket om i krogene, navnlig at Kinas økonomi rent faktisk har taget skade af tarifferne. Summa summarum: Begge lande er nødt til at finde et forlig inden 1. marts.

Cook skriver i pressemeddelelsen, at Apple ikke kan ”ændre makroøkonomiske forhold”. Men det er præcis det, som firmaet forsøger at gøre med den valgte forklaringsmodel. Med sådan en manøvre må Cook nok ærgre sig over, at investorerne indtil videre virker uimponerede – Apple-aktien tog i hvert fald et voldsomt dyk torsdag.

Og ja, om det rent faktisk er det kinesiske marked, som er skyld i den manglende omsætning, det er da også lidt tvivlsomt. En mere positiv tolkning kunne fx være, at den cirkulære økonomi er ved at vinde indpas hos forbrugerne, som ikke længere gider skifte telefon hvert andet år. Eller også er folk bare trætte af at skulle betale 10.000 kroner for en ny telefon. Det forstår vi egentlig godt. /David Dragsted 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12