Nyhedsanalysen
Weekendnyhed - mandag - Congo
Søndag var der præsidentvalg i Den Demokratiske Republik Congo, og mandag formiddag gjorde både oppositionen og regeringspartiet krav på sejren. Men valget var kaotisk, og flere end 1,2 mio. congolesere kunne angiveligt ikke stemme på grund af ebolaudbrud og væbnede konflikter. Ugen gik imidlertid, uden at der kunne udpeges en klar vinder og dermed en afløser for landets afgående præsident Joseph Kabila, som har siddet ved magten i 18 år. Torsdag påstod landets katolske kirke, som repræsenterer 40 pct. af Congos 81 millioner indbyggere, at den vidste, hvem vinderen er, hvilket blev kritiseret af både landets valgkommission og regering.
…