Nyhedsanalysen

Maduros anden valgperiode: Folket flygter og oprøret ulmer i Venezuela

Venezuela's President Nicolas Maduro attends a military parade with the National Bolivarian Militia in Caracas, Venezuela December 17, 2018. Miraflores Palace/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY

Maduros ”demokratiske sejr”. Da den omstridte venezuelanske præsident Nicolás Maduro tilbage i maj genvandt posten som landets leder, kaldte han valget, der gav ham 67,7 procent af stemmerne, for en ”upåklagelig valgproces” og en ”sejr for demokratiet.” Det var ikke alle, der var enige i det. Fra udlandet lød der anklager om fusk og valgsvindel, ligesom den venezuelanske opposition i altovervejende grad havde besluttet at boycotte valget, som de mente var afgjort på forhånd og alt andet end demokratisk. På torsdag tager Maduro så hul på den anden valgperiode af seks år, som han enten vandt eller snød sig til i maj. Imens flygter hans befolkning ud af det engang så olierige land, der er ramt af massive økonomiske problemer, og spændingerne mellem Maduro og oppositionen er ved at nå kogepunktet.

Folket flygter. Det går ikke godt i Venezuela. Den venezuelanske økonomi er fuldstændig kollapset, og i 2018 oplevede landet en inflationsrate på over 1.000.000 pct. Almindelig medicin og livsnødvendige fødevarer er kommet uden for den almene borgers rækkevidde, og det har ført til en enorm strøm af flygtninge fra landet. FN anslog i slutningen af december, at ca. 3,3 mio. er flygtet ud af landet siden 2015, og FN estimerer samtidig, at 2 mio. mere vil flygte ud af landet i 2019. Det har sat de omkringliggende lande på prøve, da de skal huse de mange flygtninge. I søndags kom det også frem, at en tidligere venezuelansk højesteretsdommer og Maduro-allieret er flygtet til USA, hvor han nu åbent kritiserer Maduro, som han kalder illegitim.

Oprøret ulmer. Imens befolkningen flygter, og det internationale samfund øger presset på den snart genindsætte præsident, fortsætter også den venezuelanske opposition deres kamp mod Maduro. Nationalforsamlingen, hvor oppositionen har flertal, mødtes lørdag for første gang i det nye år og valgte den 35-årige Juan Guaido som ny formand. Parlamentet har de facto mistet sin magt, da Maduro lavede et nyt regeringskontrolleret parlament, så de bruger i stedet platformen til at tale mod Maduro. Således indledte den nye formand med at fordømme Maduro: ”Nationalforsamlingen skal indgyde håb for, at det venezuelanske land kan få en fredfyldt, blomstrende og demokratisk fremtid, selvom den korrupte og autoritære Maduros regime og deres allierede forsøger at forpurre dette.” I talen opfordrede Guaido også militæret til at stoppe Maduro og ”genindføre demokratiet.” /Andreas Terp

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12