Francis Fukuyama er træt. Efter han i 1992 udgav hovedværket ”Historiens afslutning og det sidste menneske,” har han kunnet sole sig som en af Vestens vigtigste politiske tænkere. I bogen beskrev han, hvordan liberalismen efter murens fald havde vundet og på den måde afgjort ideologiernes kamp. Historien havde nu nået sit endemål, og den demokratiske liberalisme havde sejret.
Sådan så det rigtig nok ud i mange år. Men Fukuyama er ikke træt af at have ret. Han er træt af at blive drillet med, at han tog fejl. Det er nemlig blevet lidt af en intellektuel kliché lige at gøre grin med Fukuyama, når man skal snakke om den højrenationale populisme, der lige nu udfordrer det liberale demokrati.
Fukuyama mener, at han blev misforstået. At folk havde misforstået hans begreber og hovedteser. Derfor sukkede han i går højlydt på Twitter og udtrykte, hvor skuffet han er over at blive blive fremstillet som en karikatur.
Om Fukuyama skal spise en tudekiks, eller hans kritikere skal stikke piben ind, vil vi lade andre afgøre. Men at den ideologiske kamp er tilbage, kommer vi ikke uden om. Den er bare tilbage i en markant anden form: Nemlig som identitetspolitik og reklamer for barbergrej.
The best a man can get
For et par dage siden lagde barbermærket Gillette en reklame på youtube, der har endt med på fineste (eller måske forfærdeligste) vis at indkapsle, hvordan en moderne ideologisk krig ser ud. I reklamen dykker Gillette ned i diskussionen om kønsroller og #metoo-debatten. Den opfordrer mænd til at bryde med det gammeldags maskulinitetsideal, hvor ”mænd nu engang er mænd,” når de nedgører kvinder, og ”drenge bare er drenge”, når de mobber hinanden. Reklamen spiller på det gamle slogan ”Gillette – the best a man can get,” og spørger i stedet ”mobning, seksuelle krænkelser, toksisk maskulinitet – is this the best a man can get?”
På Youtube er reklamen blevet overdynget med vrede kommentarer og dislikes, ligesom repræsentanter fra den identitetspolitiske højrefløj skriver diverse steder på nettet, at videoen virker ”kastrerende”, og at den anklager alle mænd for at være sex-forbrydere.
Vi synes nu faktisk, det er et ret så nobelt budskab. Hvis den forældede forståelse af, at man kun er en rigtig mand, hvis man står og svinger med sin tissemand på Carl-Mar Møllers mark, kunne dø, ville verden blive et bedre sted. Når man læser de mange sure mænd, der føler foragt for reklamen, kommer man også hurtig til at tænke på det gamle danske mundheld, der siger ”kaster man en sten mod en flok hunde, hyler den, der bliver ramt.”
Men hvis man ser bort fra diskussionens substans, er der noget interessant ved, hvordan selv en reklame for barberblade er blevet en politisk slagmark nu. For det er ejendommeligt (ja, irriterende vil vi faktisk sige), at man ikke kan få lov til at købe en skraber uden at få en politisk-moralsk prædiken fra et multi-millardfirma. Så måske frygter vi ikke en kommunistisk femte kolonne i vores samfund længere, men den ideologiske kamp viser alligevel sit ansigt selv de tilsyneladende mest uskyldige steder.
De gamle og de nye
Måske hænger det hele sammen. De gamle ideologier og de nye ideologier.
I Brasilien er en kvindelig miljøforkæmper blevet kaldt ”en dårlig brasilianer” af en minister, fordi hun modsætter sig den højrenationale præsident Jair Bolsonaros planer om at fælde dele af Amazonas. I Venezuela har den katastrofale socialistiske leder Nicolas Maduro netop kaldt Bolsonaro for ”Hitler,” fordi Bolsonaro nu anerkender Venezuelas oppositionsleder som den retsmæssige leder af landet.
I den lille konflikt har vi de fleste af de gamle ideologier indblandet: Højreradikalisme, nazisme, kommunisme. Men måske handler det lige så meget om, at der er nogle mænd, der har travlt med at leve op til et sygt maskulinitetsideal. Måske skulle Maduro og Bolsonaro barbere sig med Gillette. /Andreas Terp