Image courtesy of NASA shows an artist's concept of a broken-up asteroid. Scientists think that a giant asteroid, which broke up long ago in the main asteroid belt between Mars and Jupiter, eventually made its way to Earth and led to the extinction of the dinosaurs. Data from NASA's WISE mission likely rules out the leading suspect, a member of a family of asteroids called Baptistina, so the search for the origins of the dinosaur-killing asteroid goes on. REUTERS/NASA/JPL-Caltech/Handout (UNITED STATES - Tags: SCIENCE TECHNOLOGY ENVIRONMENT) FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. IT IS DISTRIBUTED, EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS
Her hvor årets tredje arbejdsuge lakker mod enden, rammer det store beskidte kludetæppe, vi kender som ‘verdens gang’, os som en sværm af meteorer. Uforudsete begivenheder indtræffer, skuffelser og glæder skifter hænder, og uspektakulære nyheder peppes op med halsbrækkende adjektiver og verber, så folk med adgang til internettet klikker på dem i den evige jagt på bare en lille dosis dopamin.
For eksempel kan Associated Press fortælle, at ‘Asteroider smadrer mod Jorden dobbelt så ofte som før‘. Jesus Kristus, min frelser! er hjernens første reaktion ved synet af den overskrift. Men vent lige – hvad dækker ‘før’ egentlig over? Og hvor mange asteroider er det dobbelte af det, der plejede at være?
”Bare rolig,” skriver nyhedsbureauet i toppen af artiklen: Det skal ses over en pænt lang periode. Et studie, som torsdag blev offentliggjort i videnskabsmagasinet Science, anslår, at intervallerne mellem de jordklodebankende asteroider har været halvt så lange i de forløbne 290 mio. år som i de foregående 700 mio. år. Og på det amerikanske rumagentur NASA’s opdaterede observationsliste over store sten fra det ydre rum, som potentielt kan ramme Jorden, er der ikke noget farligt inden for umiddelbar rækkevidde.
Bevægelse – lige på stedet
Der er dog en ordentlig bamse ved navn 29075 et sted derude, som er 1,3 kilometer i diameter, men den kommer først ind i vores intimsfære om 861 år og vil med 99,988 pct. sandsynlighed suse lige forbi, som om det ikke var umagen værd. Det er nu også federe at være i bevægelse, som Susse Wold skriver i sin nye bog – Bevægelse.
Det betyder som bekendt ikke, at vi ikke har været på kollisionskurs før. Forskerne bag studiet har optalt kratere på Jorden og Månen (gennem en kikkert, formentlig) – alle sammen større end 20 kilometer i diameter. Der skal en klippeblok på mindst 800 meter i diameter til at efterlade sig sådan et hul, siger de. Nå, men de fik talt 29 kratere, som højst er 290 mio. år og ni kratere, som maks. har mellem 291 og 650 mio. år på bagen. De bemærker dog, at 70 pct. af kloden er dækket af vand, og at gamle gletsjere kan have dækket nogle huller.
Druk og jordisk gods
Men hvis det er frontale sammenstød, vi vil have, behøver vi ikke stå og glane mod himlen som dårer. De finder også sted hernede, og nogle af dem er faktisk ret opløftende. Det afbalancerede amerikanske udenrigsmagasin Foreign Policy konstaterer for eksempel i en ny analyse, at der endelig er kommet en opposition i ungarsk politik, som er ”worth a damn” (eller ”sparker røv”, som vi ville sige på dansk). Landets premierminister Viktor Orbán og hans højreradikale, fremmedfjendske regering er simpelthen begyndt at møde modstand fra landets yngste parti, som har formået at forene folk på både højre og venstrefløjen. Endelig godt nyt fra Ungarn, må man sige.
Hernede bevæger begivenhederne sig heldigvis som et pendul. Når noget er gået i den gale retning i et stykke tid, er det, som om en naturlov tager det hele ved vingebenet og laver en svingtur i den modsatte retning. Og mens filminstruktøren Thomas Vinterberg nu er nået dertil i sit liv, hvor han vil lave en spillefilm, der hylder druk og alkohol som facilitator for kreative udfoldelser (gab, mand), så har The Guardian en stor artikel om et videnskabeligt studie, der siger, at vi kan redde planeten (eller i hvert fald ændre dens fremtid), hvis vi alle sammen lægger vores kost om til plantebaseret ædelse.
Hey, lad os gøre det! Vi kan nok ikke få Landbrug & Fødevarer med på den, men hvis man stiller sagen op sådan her, burde valget ikke være så svært: Hvis du undlader at spise kød, rammer asteroiden ikke Jorden. Vi skal bare til at tænke lidt anderledes, og vi behøver ikke lægge hele ansvaret på de kommende generationer. I det seneste nummer af Euroman er der et lille interview med stjerneskuespilleren Jesper Christensen, der immervæk er 70 år. Og hvad svarer han så, når han bliver spurgt, hvilken af sine ejendele han er mest glad for? ”Jeg er meget lidt glad for mine ejendele,” siger han. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg ikke blive rigtig ked af at undvære noget af det, jeg ejer.” Det er den vej, vi skal. Jordisk gods og guld – kast det over bords! #JeSuisJesperChristensen. Og således fik vi alligevel udstukket en retning på sådan en almindelig fredag. /Oliver Stilling