Den gode nyhed: Ørsted har overlevet en uges turbulens på aktiemarkederne. Det skabte ellers panik, da Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen søndag eftermiddag aflyste frasalget af eldistributionsselskabet Radius, som hører under Ørsted – tidligere kendt som Dong Energy. Pludselig måtte finansminister Kristian Jensen (V) erkende, bitterligt, at han som repræsentant for staten, og dermed hovedaktionæren, ikke længere kunne bakke op bag direktionens salgsplaner. Dermed går Ørsted glip af op mod 20 mia. kr., som tilmed skulle have været investeret i nye havvindmøller. I første omgang styrtdykkede Ørsted-aktien, da markederne åbnede i mandags. Men fredag var alt faldet til ro igen: Danmarks nok mest succesfulde og lysegrønne erhvervseventyr er – heldigvis – helt nøjagtig lige så meget værd nu som for en uge siden, og med en kursstigning på 7,13 pct. alene i løbet af de seneste tre måneder, synes markederne at have tiltro til, at det nok skal lykkes for Ørsted at finde kapital til den ambitiøse havvindmølle-strategi med investeringer på op til 200 mia. kr. i de kommende år.
Den onde nyhed: Dong-salget rumsterer igen. Balladen om det bebudede Radius-salg har således handlet om meget mere end det konkrete eldistributionsselskab, som leverer strøm til op mod 1 mio. kunder på Sjælland. Ekkoet fra det kontroversielle udsalg af ejerandele i moderselskabet Dong Energy tilbage i 2014 har runget rundt på de lange gange på Christiansborg. Dengang valgte SRSF-regeringen at gennemføre et salg til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, og den folkelige storm fik straks SF til at træde ud af regeringen. Fortiden truer fortsat, og Mette Frederiksen valgte derfor at sige i sin tale på efterårets kongres: ”Det bliver ikke på min vagt, at vi sælger mere infrastruktur til Goldman Sachs.” Men venstrefløjen har kun fået endnu mere blod på tanden. Enhedslistens Frank Aaen, der netop er blevet statsrevisor, skriver i et debatindlæg, hvor han sætter fornyet spørgsmålstegn ved den påfaldende lave salgspris i sin tid: ”Der var rigelige med aktiver i Dong. Man behøvede ikke at sælge ud. Private har tjent milliarder på statens bekostning. Jeg vil på den baggrund som statsrevisor spørge mine kolleger, om ikke vi skal grave lidt dybere i sagen.”
Den grusomme nyhed: Mange andre statslige selskaber kan snart være til salg. I hvert fald hvis de borgerlige partier genvinder regeringsmagten. Staten ejer således helt eller delvist 29 selskaber, herunder Danske Spil A/S, TV2 A/S, Det Danske Klasselotteri A/S, PostNord AB og SAS AB. Forrest i køen står foreløbig spillefirmaet Danske Spil, som står for bl.a. Lotto og Oddset, og som staten ejer 81 pct. af i dag: ”Før i tiden gav det fantastisk god mening, men nu er der kommet private virksomheder på spillemarkedet, og det har fået Danske Spil til langt hen ad vejen at markedsføre sig på samme måde som de kommercielle. Dermed er det svært at få øje på en årsag til at have Danske Spil på offentlige hænder længere,” siger Per Nikolaj Bukh til DR. Her kan ligge et betydeligt milliardbeløb gemt, som sammen med indtægter fra salg af f.eks. DSB’s drift vil kunne finansiere mange valgløfter. Socialdemokratiet har allerede meldt klart ud, at udsalget af statslige selskaber er stoppet. Men tør blå blok udfordre? Tør Lars Løkke risikere at provokere titusindvis af engagerede vælgere for at hente et stort milliardbeløb? Radius-floppet tyder på, at det nok er for radioaktivt. /Lars Trier Mogensen