Blå og grøn og hvid og rød

Så blev det tirsdag, og vinterens velkendte sjapshow har for alvor lagt sin klamme hånd over de mest befærdede dele af Danmark. På sådan en dag går du måske rundt og overvejer at drage mod varmere himmelstrøg, ja, måske har du endda været inde og surfe lidt rundt på nettet efter billigrejser. Det ville ikke være underligt; i går var det Blue Monday – årets mest triste dag. Det vil sige: Sådan blev dagen i hvert fald markedsført i 2005 af et britisk rejsebureau, som gerne ville have vinterdeprimerede briter til at købe en ekstra solferie sydpå. Bureauet mente at have videnskaben på sin side i form af en matematisk formel udarbejdet af en doktorfyr fra Cardiff University. Men doktoren var købt og betalt og formlen den rene pseudovidenskab.

Som professor og overlæge på Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus Troels Wesenberg Kjær siger til ugebrevet Mandag Morgens faktatjek-redaktion: ”Når man udtaler sig om, at tredje mandag i januar er den mest triste dag, er der tale om en kraftig forsimpling af et meget komplekst system. Menneskets hjerne påvirkes af en meget lang række faktorer. Tanker i hjernebarken, kost, fysisk aktivitet, frigivelse af dopamin og serotonin i hjernens dybe kerner, melatonin styret af lyspåvirkning, oxytocin relateret til berøring osv.”

Så altså slet ingen grund til at være blue i går? Nej, der var hverken mere eller mindre end på en hvilken som helst anden dag i januar.

De unge tænker på klimaet

I virkeligheden var det på flere måder en ret opløftende mandag. Altinget kunne for eksempel fortælle, at Liberal Alliance ikke længere er ”de unges darling”. Ifølge en ny meningsmåling har partiet nemlig tabt vælgeropbakning blandt de unge. Siden sidste måling i sommeren 2018 er partiets opbakning blandt de 18-24-årige faldet fra 16,6 pct. til 9,6 pct. Det er selvfølgelig synd for LA, og det var heller ikke for at hovere. Men professor og valgforsker Kasper Møller Hansen, som har udarbejdet undersøgelsen, vurderer, at tilbagegangen er sket i takt med, at de unge er blevet mere og mere optaget af klima- og miljøpolitikken (som jo ikke fylder alverden hos LA). Ærgerligt for partiet, opmuntrende for Danmark.

Og apropos klimaet så sker der altså en ting eller to for tiden. For da Sveriges statsminister Stefan Löfven endelig efter en noget turbulent regeringsdannelse i går præsenterede sit nye regeringsgrundlag, kunne han berette, at ”Sverige skal være verdens første fossilfrie velfærdsnation”: ”Der er ikke tid til at tøve. Den omstilling, der kræves, er omfattende. Meget arbejde venter,” sagde han. Helt konkret udmønter det sig i en vision om, at salget af benzin- og dieseldrevne biler skal forbydes fra 2030. Sådan, Löfven! Og det er ikke kun Sverige, der vil være grøn. I sidste uge meddelte Irlands finansministerium, at alle offentlige investeringer i fossile brændsler vil blive afviklet.

Vis mig din grønne omstillingsplan!

”Og hvad så med Danmark?,” tænker du nu. Ja, her går det en kende mere trægt, men det rører nu alligevel på sig. I sidste uge kom det frem, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som næsten alle danskere indbetaler til, og som er en af Danmarks største kapitalforvaltere, skruer op for kravene til virksomheder, de investerer i. Selskaber, der får mere end 50 pct. af sin omsætning fra kul, skal kunne fremvise en grøn omstillingsplan.

Det lyder jo alt sammen meget godt. Så godt, at selv Greenpeace’ klimapolitiske rådgiver Jens Mattias Clausen næsten roser ATP i FinansWatch (betalingsmur): ”Den nye begrænsning på det mest klimaskadelige af alle brændsler viser, at der er lys i horisonten for hele Danmarks pensionskasse.”

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og 50 pct. er nu engang ikke 100 pct. – som i Irland. Så selvom vi overordnet set ikke vil anbefale danske politikere at hente inspiration på de britiske øer for tiden, så er der måske alligevel visse klædelige takter fra de kanter. /Anne Nørgaard Christensen