TOPSHOT - Venezuela's National Assembly head Juan Guaido, speaks to the crowd during a mass opposition rally against leader Nicolas Maduro in which he declared himself the country's "acting president", on the anniversary of a 1958 uprising that overthrew military dictatorship, in Caracas on January 23, 2019. - "I swear to formally assume the national executive powers as acting president of Venezuela to end the usurpation, (install) a transitional government and hold free elections, " said Guaido as thousands of supporters cheered. Moments earlier, the loyalist-dominated Supreme Court ordered a criminal investigation of the opposition-controlled legislature. (Photo by Federico PARRA / AFP)
Hvor kom vi fra? Det sydamerikanske land Venezuela har i årevis befundet sig i en dyb økonomisk, humanitær og demokratisk krise. For blot 20 år siden var landet Sydamerikas rigeste, hvilket blandt andet var på grund af de store forekomster af olie i landet (de råder over verdens største oliereserve). Men landets økonomiske politik og politiske position – blandt andet med den tidligere populære præsident Hugo Chavez – sendte landet ind i en eskalerende krise. Chavez blev valgt som præsident i 1999 på en socialistisk agenda og brugte enorme pengesummer på at løfte store dele af befolkningen ud af fattigdom, men han isolerede også Venezuela fra blandt andet USA. Samtidig gjorde Venezuela sig afhængig af eksport af sine store mængder olie og import af fødevarer – en politik der viste sig at slå fejl, da olieprisen faldt, og økonomien kollapsede. Da Chavez døde i 2013, kom Nicolás Maduro til magten.
Hvad skete der? Maduro overtog en dårlig økonomi efter den fejlslagne oliepolitik og havde slet ikke Chavez popularitet eller legitimitet, så som krisen skred frem, mistede han også befolkningens opbakning. Økonomien kollapsede helt i løbet af 2016, hvor en eksplosiv hyperinflationen gjorde venezuelanernes penge, bolivars, mindre og mindre værd på daglig basis. Befolkningen mistede alt i løbet af 2017 og 18 – pension, medicin, mad, arbejde – og oprøret mod Nicolás Maduro er blevet forsøgt flere gange både af befolkningen og militæret. Da han tidligere på måneden blev svoret i ed til endnu en præsidentperiode på seks år, gik hundredetusindevis af venezuelanere på gaden i protest, og det er som led i disse protester, at den 35-årige oppositionsleder og formand for Venezuelas nationalforsamling, Juan Guaidó, erklærede sig selv som midlertidig præsident til stor jubel for forsamlingen.
Hvem er han? Juan Guaido har ikke bare demonstranterne med sig, men nok så væsentligt har præsident Trump givet sin fulde opbakning til Guaidó, og udenrigsminister Mike Pompeo har opfordret Venezuelas militær og politi til at støtte den demokratiske proces og beskytte landets borgere. Han opfordrer samtidig Nicolas Maduro til at træde tilbage. Ligeledes har udenrigsminister Anders Samuelsen på Twitter på Danmarks vegne givet sin støtte og sagt, at han vil presse på, for at EU melder samlet ud, mens Canada, Brasilien og Argentina også støtter Guaidó. Juan Guaidó var et relativt ukendt navn i venezuelansk politik, indtil han tidligere på måneden blev leder af landets parlament. Her har oppositionen haft flertal siden 2015, men præsident Maduro har lukket ned for parlamentets handlekraft ved at oprette en ny enhed, der reelt fungerer som lovførende magt. Guaidós selvudnævnelse har skabt fornyet håb hos oppositionen, der længe har været splittet. /Lasse Lavrsen