Et samfund af vindere og tabere. Uligheden mellem by og land stiger og stiger. Det ser vi på uddannelsesniveau, indkomstniveau, på vælgeradværd og på boligpriserne. I denne uge blev den hidtil mest omfattende undersøgelse af det danske boligmarked udarbejdet af Boligøkonomisk Videnscenter, og konklusionen er klar fra undersøgelsens forfattere. Den økonomiske ulighed i boligformuer har aldrig været større. Vi har fået et samfund med vindere og tabere.
Taberne. Det er en ulighed grundfæstet fra industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, hvor der blev opbygget en stor arbejderklasse i de større byer med fabrikkerne. Men fabrikkerne flyttede i 1960 og -70’erne ud af byen – fra København rykkede de vest og syd på, og arbejderklassen fulgte med, så da fabrikkerne begyndte at rykke ud af landet og lukke, blev gruppen fanget. I mellemtiden flyttede de veluddannede mod byerne, og det eskalerede yderligere med centraliseringen af for eksempel sygehuse og domhuse, hvilket skabte en koncentration af familier fra overklassen og den højere middelklasse; topledere, finansanalytikere, læger, advokater, ingeniører, gymnasielærere og embedsmænd – det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vinderne. Det er udslagsgivende for boligmarkedet. Frem til starten af 1990’erne steg boligpriserne typisk i samme takt over hele landet. Men fra 1993 og frem gik priserne amok i områder som København og Frederiksberg, hvor priserne på huse frem til 2017 er steget hele 350 pct., hvilket skal ses i forhold til en stigning i hele landet på 117 pct., forklarer seniorforsker og hovedforfatter til rapporten Marc Lund Andersen til Politiken og kalder det en ”ulighed, der vil vokse i generationer.” På næsten alle parametre er der tale om en ond og ustoppelig spiral, hvor landkommunerne næsten udelukkende får en slags økonomiske flygtninge fra de større byer og derved opnår endnu lavere skatteindtægt, flere overførselsindkomster og større social belastning. Den eneste lyspunkt er, at forskellen nu er så stor og priserne i de større byer så høje, at det også skubber en middelklasse lænende mod en øvre middelklasse ud af byen og derved måske giver landkommunerne et løft. Gymnasielærere, folkeskolelærere, socialrådgivere, embedsmænd og fuldmægtige i offentlige stillinger har i dag ikke råd til at være førstegangskøbere i Københavnsområdet. I indre København og på Frederiksberg tilhører hver anden borger i dag den økonomiske overklasse og bor i ejerbolig med en kvadratmeterpris mellem 50- og 70.000 kr. I Lemvig er den på omkring 4.000 kr. /Lasse Lavrsen