Nyhedsanalysen
Verdens største hegdefond er styret af én mand. Og han kører den som en kult
Det har været et katastrofeår for langt størstedelen af finansverdens tusindevis af hedgefonde. De fleste balancerer med røde tal eller lige omkring nullet, men ikke verdens største, Bridgewater Associates, der er stiftet og strengt styret med en blanding af New Age-filosofi og Gordon Gekko-logik af den mærkværdige markedsfilosof Ray Dalio. Hysterisk gennemsigtighed er hans opskrift på succes.
Bridgewater Associates er verdens største hegdefond og leverer på gode år et overskud omkring de 10 milliarder dollars. Derfor var 2018 også lidt af en dukkert for firmaet, da det i denne uge kom frem at de ”kun” fik et afkast på 8 milliarder dollars. Til gengæld er det overskud langt over de nærmeste 20 konkurrenters blandt de største hegdefonde.
Det gør stifteren og den 69-årige altoverskyggende direktør og åndelige leder Ray Dalio til én af verdens bedst lønnede og mest succesfulde investorer. Han styrer Bridgewater og de 1100 ansatte som en kult med strenge, ufravigelige principper, der er skabt et sted, hvor New Age-Filosofi møder Gordon Gekko-logik. Men selv om Ray Dalio er fyldt med business one-liners og har udgivet bøger om de opbyggelige filosofier og principper i finansmarkedet, kan man koge hans pointer ned til ét grundprincip: Transparens. Hysterisk gennemsyrende transparens.
Helt konkret er hans principper skrevet ned i den relativt overskuelige bestseller Principles, der kom første gang i 2008, men siden er vokset i omfang med flere genoptryk. I den kan man læse om Dalios idiosynkratiske tilgang til medarbejderne i Bridgewater, der nok skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver HR-chef: ”Det er ikke noget særligt at fyre eller blive fyret,” skriver han blandt andet, og ”Husk at spørge dig selv, om du har ret til en mening, før du taler ”.
Medarbejderne gennemgår et tre ugers introkursus om principperne ved ansættelsen, og hvis man dumper i nogle af de indlagte prøver, ryger man ud igen – formidlet via fælles mail til hele firmaet om, hvor man fejlede, og hvad der gik galt. Dagligt skal de ansatte i øvrigt ”rate” hinanden både personligt og fagligt på 75 punkter, så hver enkelt får sit eget frit tilgængelige ”baseball-kort” som Dalio kalder dem. ”Så alle kan se, hvor stor værdi vi skal tillægge det, de siger.”
Med denne forståelse af transparens er det strengt forbudt at sige noget bag nogens ryg. Alle møder – uanset om de er uformelle eller standardiserede, om der er to eller 50 mødedeltagere , g om det er med praktikanter eller topledelsen – bliver optaget på video eller lydfiler og omgående gjort tilgængelige for alle. Det vil også sige, at du bliver inviteret med til møder i ledelsen, hvis du af den ene eller anden årsag er på tapetet, og ofte vil du så også selv kunne blive hørt. Det kunne være en sag om en forfremmelse eller en fyring, eller det kunne være en sag som den mindre sexskandale, der ramte firmaet for nyligt, hvor (den gifte) Greg Jensen, der er i Bridgewaters topledelse, havde indledt ”et månedlangt seksuelt forhold til en ny junioranalytiker”, der var under hans supervision. Ray Dalio selv afhørte parret foran resten af Brigdewaters ledelse, mens han havde bedt toprådgiver i firmaet James Comey (tidligere FBI-chef) at indhente oplysninger om parret fra de andre ansatte i afdelingen. Greg Jensen og kvindens historier var ikke helt enslydende, men da Jensen scorede særligt højt på ”generel troværdighed” og kvinden ikke fik samme ratings, valgte Dalio at tillægge hans historie størst værdi og afskedigede kvinden med en non-disclosure agreement på 1 million dollars.
En kult
Det er den slags sager, der har givet Dalio anklager om, at han kører Bridgewater “som en kult”, som en tidligere chef i firmaet sagde til Wall Street Journal i 2011. Han påpegede også, at selv Bridgewaters beliggenhed – isoleret i en skov i Connecticut langt fra finanskvarterene – giver firmaet en kults kendetegn. Læg dertil en karismatisk leder, strenge kvasireligiøse dogmer og en systematisk nedbrydning af de ansattes egoer, der bygges op igen omkring firmaet.
”Det er den perfekte levendegørelse af Ayn Rands ‘Kun den stærke er fri’,” siger den tidligere topchef.
Ray Dalio grundlagde Bridgewater i 1974 efter at være blevet fyret fra sit arbejde som finansiel rådgiver for landbrugssektoren. Han er opvokset som enebarn i New Yorker-forstaden Jackson Heights i Queens med en jazzmusiker til far og en hjemmegående mor med italienske rødder. Som barn fik han job som caddie i den lokale golfklub, og ad den vej fandt han tidligt ud af at tjene penge på investeringer. Han kom senere ind på Harvard Business School, hvor han også blev stærkt optaget af transcendental meditation, som han stadig praktiserer. Som i de fleste andre hegdefonde tjener han penge ved at investere aggressivt og bredt, ligesom han har tjent milliarder på såkaldt shorting. Men Brigdewater arbejder særligt med makro-tendenser og brede økonomiske tendenser som nationale renter, valutaer, inflation og BNP.
Ray Dalio har gentagende gange afvist de kritiske analyser af Bridgewaters kultiske forretningsfilosofi, men tværtimod kaldt det selve årsagen til firmaets – og dermed også hans kunders – store succes. Senest i et interview med britiske The Times for en måned siden, hvor han forklarede baggrunden for at udgive sine tanker som en bog, der første gang udkom som et essay i 2008 under den beskedne titel ”En model til at forstå, hvad der egentlig foregår”.
”I mit arbejde har jeg gjort opdagelser med mennesker, der kan ændre verden,” siger han til avisen. ”Opdagelser, der kan gøre verden til et bedre sted at være og gøre mennesker til bedre mennesker. Skulle jeg holde den viden tilbage? Tænkt, hvis det var kuren for kræft, jeg havde fundet. Skulle jeg så også holde det tilbage?”
Eller som han forklarede til The New Yorker i 2011.
”Alt er som en maskine. Naturen er en maskine. Familien er en maskine. Din livscyklus er en maskine. Økonomien er en maskine. Det gælder om at finde ud af, hvordan de maskiner virker. Hvad er maskinens sande natur? Hvad er menneskets sande natur? Det er det, jeg kæmper med hele tiden.”