Der er sådan lidt en finans-frenzy i nyhedsbilledet her for tiden: Nykredit indleder en moralsk oprydning, bedyrer de, Danske Bank lider et tab på knap seks mia. og mister 11.000 privatkunder, meddeler de, og onsdag offentliggjorde erhvervsmediet Bloomberg listen over verdens mest succesfulde hedgefonde.
For ottende år i træk var det det myteomspundne Bridgewaters Associates, der stak af med førstepladsen. Det har ellers været et sløvt år i hegdefond-branchen, hvor de fleste af de mange tusinde firmaer faktisk har givet underskud eller ligget og rodet nede omkring et afkast på en enkelt eller to mia. dollars. Heller ikke Bridgewater har imponeret. De sidste ti år har det ikke været ualmindeligt for dem at runde et afkast på 10 mia. dollars – men i år kunne det kun blive til sølle otte.
Ikke desto mindre var der ikke andre, der kom derop omkring, og det tilskrives endnu engang Bridgewaters 69-årige stifter, altoverskyggende direktør og åndelige leder Ray Dalio, der styrer de 1.100 ansatte som en kult med strenge, ufravigelige principper. Hans ledelsesstil er skabt et sted, hvor new age-filosofi møder Gordon Gekko-logik, men selv om Ray Dalio er fyldt med business-one-liners og har udgivet bøger om de opbyggelige filosofier og principper i finansmarkedet, kan man koge hans pointer ned til ét grundprincip: transparens. Hysterisk gennemsyrende transparens.
Helt konkret er hans principper skrevet ned i den relativt overskuelige bestseller Principles, som medarbejderne gennemgår i et tre ugers introkursus ved ansættelsen. Hvis man dumper i nogle af de indlagte prøver, ryger man ud igen – formidlet via fælles mail til hele firmaet om, hvor man fejlede, og hvad der gik galt. Dagligt skal de ansatte i øvrigt ”rate” hinanden både personligt og fagligt på 75 punkter, så hver enkelt får sit eget frit tilgængelige ”baseball-kort” som Dalio kalder dem. ”Så alle kan se, hvor stor værdi vi skal tillægge det, de siger.”
Alt er en maskine
Med denne forståelse af transparens er det strengt forbudt at sige noget bag nogens ryg. Alle møder – uanset om de er uformelle eller standardiserede, om der er to eller 50 mødedeltagere, og om det er med praktikanter eller topledelsen – bliver optaget på video eller lydfiler og omgående gjort tilgængelige for alle. Det kunne være en sag om en forfremmelse eller en fyring, eller det kunne være en sag som den mindre sexskandale, der ramte firmaet for nyligt, hvor (den gifte) Greg Jensen, der er i Bridgewaters topledelse, havde indledt ”et månedlangt seksuelt forhold til en ny junioranalytiker”, der var under hans supervision. Ray Dalio selv afhørte parret foran resten af Brigdewaters ledelse, mens han havde bedt toprådgiver i firmaet James Comey (tidligere FBI-chef) om at indhente oplysninger om parret fra de andre ansatte i afdelingen. Greg Jensen og kvindens historier var ikke helt enslydende, men da Jensen scorede særligt højt på ”generel troværdighed” og kvinden ikke fik samme ratings, valgte Dalio at tillægge hans historie størst værdi og afskedigede kvinden med en ”non-disclosure agreement” på 1 mio. dollars.
Den slags har selv sagt affødt en del kritik fra flere tidligere medarbejdere (der er en del – 20 pct. siger op eller bliver fyret om året), men Ray Dalio har gentagende gange afvist de kritiske analyser af Bridgewaters kultiske forretningsfilosof og ser tværtimod stilen som selve årsagen til firmaets – og dermed også hans kunders – store succes. Senest i et interview med britiske The Times for en måned siden, hvor han forklarede baggrunden for at udgive sine tanker som en bog, der første gang udkom som et essay i 2008 under den beskedne titel ”En model til at forstå, hvad der egentlig foregår”.
”I mit arbejde har jeg gjort opdagelser med mennesker, der kan ændre verden,” siger han til avisen. ”Opdagelser, der kan gøre verden til et bedre sted at være og gøre mennesker til bedre mennesker. Skulle jeg holde den viden tilbage? Tænk, hvis det var kuren for kræft, jeg havde fundet. Skulle jeg så også holde det tilbage?”
Det er rigtig fint, at Nykredit nu vil love at overholde lovens bogstav for at differentiere sig fra sine konkurrenter, og i dag kom det også frem, at den lidt uheldige helt Thomas Borgen har sagt nej tak til en ekstra bonus på 7,2 mio. kroner (men ‘ja tak’ til 15 andre), men ærligt talt lader der grundliggende til at være noget i finansverden, der skal ryddes op, ryddes ud eller måske som Ray Dalio foreskriver det: Konstant gennemlyses, så vi kan se, hvem det er, der flytter på verdens værdier. Lad djævelen selv vise os problemerne i verden. /Lasse Lavrsen