ARKIVFOTO 2014 af DF's formand i EU-Parlamentet, Anders Vistisen- - Se RB 17/10 2016 08.08. Der er muligvis blevet brugt EU-midler til at afholde Dansk Folkepartis sommergruppemøder. (foto: Christian Liliendahl / Scanpix 2016)
Politik er simpelthen nådesløst. Der kan ikke være mange andre erhverv, hvor man den samme dag, som man får knust sine drømme, skal stå til offentlig skue, æde sine tidligere udtalelser og lade, som om man synes, ens egen ydmygelse var for det fælles bedste. Men det skal man i politik, og det skulle Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Primdahl Vistisen i går. Han blev nemlig forbigået som DF’s spidskandidat til Europa-Parlamentet, selvom han havde satset alt på det. Spidskandidaturet gik i stedet til DF-vennen Peter Kofod Poulsen, og derfor er der ikke noget at sige til, at Vistisen på kandidatvideoen ligner en mand, der er død indeni.
En oplagt kandidat
Dansk Folkeparti har været lang tid om at beslutte, hvem der skulle være deres spidskandidat til det kommende EU-valg, der løber af stablen i Danmark søndag d. 26 maj. Med det fremragende valgresultat for DF ved sidste valg, syntes beslutningen jo ellers ligefor: Ved valget i 2015 fik Morten Messerschmidt 465.758 personlige stemmer og blev dermed den danske politiker, der havde fået flest stemmer til et Europa-Parlamentsvalg. Men Messerschmidts succes som vred EU-kritisk vagthund holdt ikke. Han røg ind i en sag om muligt misbrug af EU-midler – populært kaldet Meld- og Feld-sagen. Sagen førte til, at Messerschmidt måtte sygemelde sig på ubestemt tid og tog til Lapland med kæresten for at overveje sin fremtid i politik (og anlægge sig et autentisk vildmandsskæg). Konklusionen på de overvejelser blev sidste år, at Messerschmidt vil tilbage i Folketinget.
Et stort bluff
Det fik DF’s nummer to i Europa, Anders Vistisen, til at se sit snit. Nu ville han være spidskandidat, og han gik ikke stille med de overvejelser. Mens partitoppen vævede rundt i spørgsmålet om, hvem der skulle stå i front for deres nationale projekt i Europa, kritiserede Vistisen offentligt ledelsen for ikke at tage en beslutning. I et interview til Politiken (betalingsmur) i juni sidste år undrede han sig over, hvorfor man ventede med at finde en spidskandidat: ”Jeg deler ikke den opfattelse, at det er den rigtige timing at vente,” sagde han. En måned senere gik han for alvor planken ud. Nu sagde han, at skulle han ikke blive spidskandidat, ville han forlade politik: ”Det er et grundvilkår i politik, at ens karriere pludselig kan være slut. Når først man har spillet i superligaen, er det bare ikke særligt interessant at komme ned i første division igen.”
Måske har de udtalelser givet et lille tic ved partiformand Kristian Thulesen Dahls ellers velformede øjenbryn. Dansk Folkeparti er topstyret og stolte af det, og skal man være spidskandidat, skal det ske på partiledelsens nåde. Det kan derfor ikke udelukkes, at det har syntes provokerende på ledelsen, at Vistisen pludselig offentligt har følt sig berettiget til posten som partiets førstemand i Europa. Ydermere blev Vistisens snak om EU ved med at rode op i ‘Meld- og Feld-skandalen’, som ingen i DF var interesserede i at snakke om.
Vistisens bluff blev så i går kaldt, han blev sat på plads, og han fik lov til at holde sin andenplads. Sandsynligvis både fordi han var for kæphøj, og fordi han ikke har den karismatiske pondus, som DF ønsker i et kommende svært EU-valg for partiet. Der har den nye unge spidskandidat Peter Kofod Poulsen mere af Messerschmidt-aura over sig.
All in
Spørgsmålet er nu, om Dansk Folkeparti med Peter Kofod Poulsen er klar til at gå all in i den kommende EU-valgkamp. Indtil nu synes de næsten at have frygtet at røre ved valgkampen. DF opfordrede i starten af året statsministeren til at udskrive dobbeltvalg i maj, således at EU-valget og Folketingsvalget skal ligge samtidig. Selv sagde de, det handlede om, at man ikke skal trætte vælgerne unødigt – men der kan også have ligget mere strategiske overvejelser bag.
De danske EU-parlamentarikere advarede om, at det ville ”drukne” EU-valget, og det er måske lige præcis, hvad Dansk Folkeparti ønsker. Meld- og Feld-sagen bliver ved med at ligge og spøge, og sagen er endnu ikke blevet afgjort af EU’s svindelenhed Olaf. Derudover er tiden ikke i samme grad til DF’s EU-skepsis mere. Brexit-problemerne har gjort danskerne gladere for EU, og det her svækket DF’s position. Den kække EU-skeptiske selvtillid, som Morten Messerschmidt inkarnerede, synes at være forsvundet fra Dansk Folkeparti. /Andreas Terp Kønig