Koldkrig: Venezuela som et nyt Vietnam?

Hvad står vi med? Venezuela har i årevis befundet sig i en dyb økonomisk, humanitær og demokratisk krise, selv om det for blot 20 år siden var Sydamerikas rigeste land. Blandt andet har de verdens største oliereserver, hvilket skaber en enorm interesse fra det internationale samfund. Det har forvandlet Venezuela til et internationalt brændpunkt efter den 35-årige oppositionsleder og formand for Venezuelas nationalforsamling, Juan Guaidó, i januar erklærede sig selv som midlertidig præsident af landet for at afsætte den siddende socialistiske Nicolás Maduro og gennemføre et nyt valg. Guaidó er internt bakket op af 100.000-vis af demonstranter, men eksternt reagerer omverden forskelligt, og lige pludselig blev Venezuela til en potentiel international konflikt, der bliver sammenlignet med Afghanistan og Vietnam.

Guaidós venner. Særligt USA har hilst de nye vinde velkommen, og sammen med Canada og Mexico var de hurtigt ude med en støtte til Juan Guaidó. Senere fulgte de fleste EU-lande trop, blandt andre Danmark, men Italien har blokeret for muligheden for at lave en fælles erklæring fra EU, der anerkender Guaidó som midlertidig præsident. USA har i sidste uge indført nye sanktioner rettet mod Venezuelas vigtige olieindustri for at presse præsident Nicolas Maduro yderligere til at afgive magten til oppositionen. Samtidig er rygterne om en millitær intervention begyndt at løbe godt hjulpet på vej af præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der under fremlæggelsen af de nye funktioner blottede et notat, hvor tilhørerne kunne tyde skriften ”5.000 soldater til Columbia”.

Maduros venner. Der er dog store lande, der stadig bakker op om præsident Maduro. Kina, Rusland og Tyrkiet har gennem hele hans regeringstid haft et glimrende forhold til det problemramte land, hvor særligt Rusland har været storeksportør af våben, og Kina har fået del i landets oliereserver. Både Rusland og Kina har også lånt landet milliarder af dollars, mens Tyrkiet har rafineret og certificeret guld fra Venezuela. I kraftige vendinger har Ruslands udenrigsministerium og præsidentkontor kritiseret kupforsøget i det sydamerikanske land, som de mener er orkestreret af USA. Generelt værner Rusland og Kina om national suverænitet og vil muligvis være parat til at forsvare Venezuela militært. I hvert fald har Rusland allerede artilleri i landet, og Maduro selv har advaret Trump om at skabe et nyt Vietnam i landet. Oven i alt det skal det tilføjes, at landet rent geografisk ligger meget tæt på USA i forhold til de interventioner, landet har foretaget i Mellemøsten, og det betyder også, at flygtningestrømme, der i forvejen er et problem for USA, kan vokse betragteligt. /Lasse Lavrsen