Kære læser

Streger i sandet

(FILES) In this file photo taken on September 19, 2018 Amazon and Blue Origin founder Jeff Bezos provides the keynote address at the Air Force Association's Annual Air, Space & Cyber Conference in Oxen Hill, MD. - Amazon CEO Jeff Bezos on February 7, 2019 accused the publisher of the National Enquirer of "blackmail" after it threatened to publish intimate photographs sent by the billionaire to his mistress. (Photo by Jim WATSON / AFP)

I The Dark Knight, spillefilm 2 i Christopher Nolans Batman-trilogi, er der en formidabel scene: Lucius Fox, direktøren for rigmanden Bruce Waynes multinationale konglomerat Wayne Enterprises, bliver opsøgt på sit kontor af en undermåler af en advokat ved navn Coleman Reese. Reese har rodet i nogle dokumenter og papirer og opdaget, at en hemmelig division i virksomheden går og bygger på crazy våben og state-of the-art-fartøjer, som ret meget ligner det gear, Batman bruger i sin ensomme kamp mod Gotham City’s mørke kræfter.

Advokaten har altså regnet ud, at Batman og Bruce Wayne er én og samme person og antyder, at han vil offentliggøre sin viden, hvis ikke Lucius Fox sørger for, at han får ”10 millioner dollars om året resten af mit liv”.

Lucius Fox, som spilles af Morgan Freeman læner sig ind over bordet og sender advokaten det rå Morgan Freeman-blik: ”Lad mig lige forstå det rigtig: Du mener, at din klient, en af verdens rigeste og mest magtfulde mænd, i al hemmelighed er en selvtægtsmand, som bruger sine nætter på at banke kriminelle til ukendelighed med sine bare næver,” siger han og lader stemmelejet bevæge sig fra alvorligt til overbærende, ”og din plan er at afpresse denne person?”

Allerede inden Fox får sagt ”held og lykke med det”, ser man angsten i advokatens flakkende øjne; jo, det var måske egentlig en ret åndssvag plan. Han pakker sammen og forsvinder uden så mange ord, mens Fox smiler for sig selv, og Christopher Nolan skruer op for Hans Zimmers helteagtige filmmusik.

Jeff Bezos’ penis

I virkelighedens verden er Jordens rigeste mand ikke Bruce Wayne, men Jeff Bezos, Amazons grundlægger. Bezos har lige været ude for noget af det samme, altså ublu afpresning, og ligesom Batmans stedfortræder Lucius Fox har han valgt at trække en streg i sandet. Sladderavisen National Enquirer ligger åbenbart inde med såkaldte dick pics – billeder af en penis angiveligt tilhørende Jeff Bezos. National Enquirer ejes af medieselskabet American Media Inc. (AMI), og AMI’s ledelse har åbenbart skrevet et par småtruende e-mails til Bezos: ”Foruden under-bæltestedet-selfien – i folkemunde kendt som et d*ck-pick – har Enquirer fået fat i yderligere ni billeder,” er ordlyden i deres e-mails, og det nævnes, at et af billederne er ”et nøgenbillede fra et badeværelse”. I korrespondancen tilføjes det videre, at ”ingen redaktør har glæde af at sende denne e-mail. Jeg håber, at sund fornuft kan sejre – og hurtigt”.

Batman er ikke nogen ubetinget fed person, han har sine hangups, og han er i hvert fald i én film blevet set sovende med hovedet nedad som en anden flagermus. Jeff Bezos er heller ikke særlig fed. Han er ubegribeligt rig, men har ikke overskud og mandshjerte til at sørge for ordentlige forhold for Amazons underbetalte, overarbejdende medarbejdere. Så Bezos er lidt af en klovn. En meget rig, nyligt fraskilt klovn. Da han tillige ikke er nogen natlig hævner og næppe heller ikke slår en proper næve, må han benytte sig af andre softpower-midler, når han ikke vil stikke op for bollemælk: Han kan for eksempel skrive et blogindlæg.

Og det er lige, hvad han gjorde torsdag, hvor han forsøgte at tage brodden af truslen fra National Enquirer ved selv at omtale billederne, hvor hans penis figurerer (det er formentlig nogen, som han har sendt til sin nye kæreste).

Bezos mener, at cheferne hos AMI forsøger at afpresse ham, fordi der florerer historier i flere medier om, at National Enquirer skrev om en affære, Bezos havde, fordi AMI har nære bånd til præsident Donald Trump, som længe har været på kollisionskurs med Bezos, Amazon og avisen Washington Post, som Bezos også ejer. De vil vist have ham til at undsige den historie.

Kulørt? Ja, neglebidende kulørt. Hvis billederne af Bezos’ tissemand trods alt skulle ende med at blive offentliggjort, må vi minde om, at der er flere milliarder af dem i verden, og at de stort set alle sammen ligner hinanden – med enkelte undtagelser, der højst løber op i 50-100 millioner. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12