Bodegaen Arken i Nakskov er et samlingssted for mange i udkantsbyen. Her viser Flemming Lidl Guld Heavy Therkelsen sine tattoveringer frem.
Hvis dét er Fakta, så lad os forsøge med en Lidl-model. Sådan kan den nye logik formuleres. Titusindvis af borgere må snart vinke farvel til at kunne købe basale fornødenheder selv i discount-supermarkederne. V-regeringen er parat med en reformpakke, der både i ambitionsniveau og omvæltningskraft kan måle sig med statsminister Lars Løkke Rasmussens to tidligere svendestykker som socialingeniør: kommunalreformen og dagpengereformen. Og som langt overgår, hvad Helle Thorning-Schmidt & co. formåede at få skubbet lidt rundt på fra 2011-15.
Trods kaos i egne rækker er regeringen ved at få vedtaget et kompleks af vidtgående reformer, som skridt for skridt vil få kontante konsekvenser for titusindvis af borgere – i første omgang blandt de mest udsatte og socialt sårbare, som ikke har ressourcer til at reagere på de skrappe tilskyndelser til at søge lavtlønsjob, og i anden omgang for de endnu flere lavtlønnede, som kan se frem til at faldende lønninger.
Perspektiverne kan dog være svære at få øje på i den bredere debat. For den danske velfærdsorganisme fremstår efterhånden så indviklet, papirindpakket og bureaukratisk, at de konstante småforandringer kan være vanskelige at se for alle andre end de få indviede. Og i ly af det selvskabte drama mellem partilederne i den borgerlige blok og andre letfattelige emner, som optager den højere middelklasse mere lidenskabeligt, såsom smykkeloven, har de nye love endnu ikke fået en opmærksomhed, der modsvarer deres potentiale til at omkalfatre vores velfærdsmodel. Men det sker lige nu.
Integrationsydelse
Konsekvenserne kender vi tilmed ganske præcist – for alt hvad V-regeringen vil nu, har været prøvet før dengang i 00’erne, hvor udlændinge også fik starthjælp og ledige fik skåret i kontanthjælpen. Og forskernes konklusion er entydigt klar: Det var en fiasko.
Rockwool Fondens Forskningsenhed opsummerer erfaringer således: »Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget, også selv om budgettet tager udgangspunkt i priser i discountbutikker«. Særligt interesserede anbefales at læse arbejdspapiret her.
Regeringen savner nemlig ikke handlekraft, når det handler om at ændre det økonomiske råderum for dem, der i forvejen har mindst. Mest markant er genindførslen af den særlige integrationsydelse, som tidligere er blevet kaldt alt fra ‘starthjælp’ til ‘fattigdomsydelse’. Denne gang udvides ordningen, så den vil ramme alle, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Med lovforslaget L111, som på forhånd har flertal blandt de fire borgerlige partier – og ventes formelt vedtaget i løbet af få uger – vil et udenlandsk ægtepar med to børn miste 5.100 kr. om måneden, mens en enlig udlænding vil få 3.000 kr. mindre i rådighedsbeløb om måneden, og vel at mærke et fald fra det nuværende kontanthjælpsniveau. Et indgreb, der langt overgår f.eks. dagpengereformen – ganske enkelt fordi en stor gruppe vil falde fra meget lidt til ekstremt lidt.
Ingen jobeffekt
Hensigten virker ellers tiltrængt og fornuftig: At få flygtninge og asylansøgere ud i beskæftigelse. Den brutale erfaring er blot, at økonomiske incitamenter kun virker på dem, der ikke har andre problemer end ledighed – og så rosenrød er virkeligheden desværre ikke for de hundredtusindvis, som i dag står uden for det aktive arbejdsmarked. Tværtimod er både kontanthjælpsmodtagere og flygtninge som oftest præget af et sammensurium af sociale, fysiske og psykiske skavanker, der helt konkret betyder, at lavere ydelser blot føre til lavere rådighedsbeløb i bunden.
Embedsmændene i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ved det udemærket, for i skønnet over beskæftigelseseffekten af den nye integrationsydelse regner man kun med, at 300 ud af i alt 24.500 personer vil komme i job i år, og blot 500 ud af 45.000 i 2017. Eller hvad der svarer til én ud af 100, som Mandag Morgen også fremhævede forleden: »Selv om loven ikke ser ud til at få mange flere i job, får den enorme konsekvenser for mange folks dagligdag. De vil blive skåret så meget i den økonomiske hjælp, at de vil få svært ved at få økonomien til at hænge sammen, selv om de handler ind i discountbutikker som Netto, Lidl eller Aldi. Det viser erfaringerne fra 00’erne, dengang VK-regeringen indførte den såkaldte starthjælp«.
Mere end 20.000 børn lever hos forældre, som rammes af den lave ydelse.
Fattigdom vil vokse
Regeringen ved godt, at metoden med at sænke og stramme ydelser ikke virker efter hensigten. Stort set ingen kommer i arbejde. Alligevel genopføres ordningen fra 00’erne, som om intet var hændt. For andre hensyn styrer. Men børnene vil betale prisen, for som formanden for Børnerådet, tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Per Larsen, skriver i sit høringssvar: »Lovforslaget vil stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen på både kort og lang sigt«.
Fra Dansk Røde Kors lyder lignende bekymringer. Generalsekretær Anders Ladekarl skriver i sit høringssvar: »Lovforslaget vil føre til et øget antal fattige i Danmark og vil få negative konsekvenser for integrationen af nytilkomne og deres deltagelse i samfundslivet. Intet tyder på, at den forventede beskæftigelseseffekt af lovforslaget vil kunne opveje disse negative konsekvenser af ydelsesnedsættelsen. Ydermere er det udokumenteret, at lovforslaget skulle have nogen signifikant betydning for antallet af personer, der vælger at søge asyl i Danmark«.
Treparts-aftalen
Alt er ikke genbrug i V-regeringens reformpakke. Det særlige, nye element er de såkaldte trepartsforhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har haft held til at få genstartet. Og gennembruddet er allerede sket: Arbejdsmarkedets parter har netop tilsluttet sig en første delaftale, der bag sløret af Djøf-floskler om »paradigmeskifte«, »screening af uformelle og formelle kompetencer« og »virksomhedsrettet indsats« tegner til rent faktisk at kunne gøre en forskel ved at stramme op i kommunernes tilbud til flygtninge. Konkret ved at tvinge kommunerne til at finde ud af, hvad asylansøgere og flygtninge har af evner og kundskaber – og så i anden omgang aktivt forsøge at skabe et match til lokale virksomheder.
Det kan lyde bureaukratisk, snirklet og virkningsløst, men som et lille, første skridt, ja, så må trepartsforhandlingerne betegnes som en foreløbig succes. Vanskelighederne står dog i kø i de kommende uger, hvor det langt mere kontroversielle spørgsmål om en eller anden form for intro-praktikløn skal forhandles på plads mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Den næste måned kan forandre den danske velfærdsmodel mere end de sidste 10 år. Dramaet kan koges ned til: Skal de fattigste i Danmark stadig kunne købe ind i Lidl?
Med den tidligere Volkswagen-direktør Peter Hartz i spidsen fremlagde den tyske arbejdsmarkedskommission i 2002 et større katalog af reformer, som er blevet berømte og berygtede under navnet ’Hartz-reformerne’. Formålet var at få flere ind på jobmarkedet, og løsningen blev en kombination af både lavere og kortere dagpenge samt en særlig indslusningsløn, der er bedst kendt under titlen ‘Minijob’. Målt på antallet af beskæftigede har reformerne været en historisk succes, og Tyskland har i dag Europas laveste ledighed. Men prisen har været social: Andelen af arbejdende fattige i Tyskland ligger betydeligt over gennemsnittet i resten af EU. Her i Danmark har V-regeringen netop sat gang i trepartsforhandlinger, som kan ende med at blive et første skridt mod et nyt lavtlønsarbejdsmarked i Danmark.