Det er velkendt, at der på Facebook ikke findes en dislike-knap. Der er det overraskede ansigt, et hjerte, en grine-smiley, en vred smiley og så den velkendte tommelfinger op, men det ligger ikke i Facebooks præ-kodninger, at man let skal kunne kritisere eller buhe. Det samme gælder de fleste andre sociale medier – der er lagt op til en positiv opbyggelighed.
Jo, jo, vi kender alt til shitstorms og skidtsnak og ved godt, at det er en udpræget del af debatkulturen sådan nogle steder, men alligevel – som udgangspunkt klappes der meget ad hinanden. Det kan vi godt lide. Men der er nu også noget ved kritikken, der lokker os. Der er noget med den der forkætrede og ofte fortegnede Jantelov, der pirrer os.
I går var vi så vidne til et ægte levende udbrud af Sandemoses sirligt nedfældede regler af ellers uskrevne universelle sociale koder. Først var der nyheden om den danske filminstruktør Lone Scherfigs internationale premiere på sin nye film ved filmfestivalen i Berlin. Ja, faktisk var den festivalens åbningsfilm, så det var en flot programsætning til filmen, der også er med i hovedkonkurrencen, men desværre for Scherfig faldt den ikke i de udenlandske anmelderes smag. Egentlig var de bare lunkne og lidt forvirrede, men overskriften i Danmarks største avis blev til: ”Lone Scherfig slagtes i Berlin: ‘Det kunne dårligt være værre’”. Det var den næstmest læste artikel i den digitale udgave af avisen den dag, kun overgået af en artikel om en anden af vores største internationale kulturstjerner, arkitekten Bjarke Engels, der har fået afslag af Københavns Kommune til at opføre et nyt hovedkontor i Nordhavnen. Artiklen hed: ”Kendt arkitekt får afslag på ‘historisk grimt’ og ‘ikke grønt nok’ byggeri i København”.
”Smarm” er mere skadeligt end Janteloven
Så nu kunne vi jo godt komme og vifte med Janteloven og sige, at det bare er typisk dansk, men sandheden er, at det er det ikke. Det er typisk menneskeligt. Man kan diskutere ordvalget og ”klik-raten” på artiklerne, men vi vil gerne fastholde, at kritik kan være ganske opbyggelig. Ja, ligefrem en drivkraft for hele civilisationen. Det kan være direkte skadeligt for kunsten, for politik og for vores personlige omgang med hinanden, hvis vi ikke håndhæver den. Det er jo der, vi skal forstyrre den herskende orden, magtens hykleri og den gamle kejser i det bare ingenting.
Janteloven fra En flygtning krydser sit spor er naturligvis en ætsende beskrivelse af en ubehagelig og nedbrydende social kontrol, der knuser og tilbageholder drømme. Det er ti bud, der principielt set alle blot er en gentagelse af det første bud ”Du skal ikke tro at du er noget.”. Bogen er ubegribeligt smuk, sand, sort, sjov og ondskabsfuld, men ærligt talt: Det er ikke den slags social kontrol, der er styrende for vores ageren i dag. I praksis fungerer Janteloven ikke sådan længere. Måske slås vi ligefrem med det modsatte – det, den amerikanske forfatter og chefredaktør for mediet Gawker Tom Scocca for et par år siden døbte ”Smarm”. Du får lige et længere citat fra den meget lange og også underholdende tekst, hvor han særligt ser forfatteren Dave Eggers som ‘poster boy’ for den bevægelse – her citerer han selv Eggers:
“Jeg beder jer – lad være at kritisere. Jeg var selv kritisk en gang, og jeg ville ønske, jeg kunne tage det hele tilbage, for det kom fra et grimt, intolerant, ildelugtende sted inden i mig, hvor der kun var misundelse og vrede. Lad være at kritisere en bog, hvis du ikke selv har skrevet én og lad være at kritisere en film, hvis du ikke selv har lavet en film,” er Eggers citeret for at sige i Scoccas tekst, der direkte svarer ham:
“[Eggers udsagn] er udtryk for en helt utæmmelig arrogance. En irettesættelse, en eksklusion og en højrøvethed så gennemført, at han ikke engang selv kan se det.”
Ok, det er et lidt usikkert standpunkt at tage, for det er fyldt med nuancer og snubletråde, men vi er ærligt talt på Scoccas hold her. Eller på 90’er-rapperne Østkyst Hustlers’, når de i 1996 sagde:
Og det er meget sjovt, for jantelov
betyder åbenbart
Man er en nar, hvis ikke man
bare forguder dem, der spiller smart
Det er sagt smukkere før, men der er nu en sandhed i det. /Lasse Lavrsen