Nyhedsanalysen

Verden er bange for klimaforandringer, cyberangreb og USA

(ARKIV) The crew of the U.S. Coast Guard Cutter Healy, in the midst of their ICESCAPE mission, retrieves supplies in the Arctic Ocean in this July 12, 2011 NASA handout photo. Arktis varmes op med en hastighed, der følger videnskabens værste scenarier. En ny klimarapport viser, at den arktiske is smelter hurtigere end nogensinde før, skriver Ritzau onsdag den 13. december 2017.

De voksne kan også være bange. Frygt er en af de mest grundlæggende følelser i menneskedyret. Vi bliver alle sammen bange af og til. Frygtens status som noget, der er en del af alle mennesker, gør, at den er et ganske interessant fænomen at kigge nærmere på. For vores kollektive rædsler kan fortælle os enormt meget om, hvad det er for en tid, vi lever i – hvis man kan tegne et kort over verdens frygt, kan man ofte også tegne et kort over de store politiske udfordringer, som verden står overfor. Et sådan kort har det amerikanske Pew Research Center netop tegnet. I en global undersøgelse har de spurgt 27,612 mennesker i 26 lande, hvad de er mest bange for. Resultatet viser, at verden ikke længere stoler på USA, at klimaforandringerne endelig bliver taget seriøst, og at krig ikke bare er krudt og kugler længere.

Koldt ned ad ryggen i en glohed verden. Det er mærkeligt at skulle snakke om, at noget er opløftende i en undersøgelse af frygt, men det er på sin vis glædeligt, at klimaforandringerne indtager førstepladsen som det, verden frygter mest. Befolkningerne i 13 af de 26 lande mener, at klimaforandringerne er den største trussel mod deres land – heriblandt lande som Argentina, Sverige, Kenya og Canada. Ser man på nogle af Pew Researches tidligere undersøgelser, vil man se, at markant flere mennesker end tidligere bekymrer sig om klimaet. I USA er det ikke klima, der topper deres sikkerhedsbekymringer, men alligevel mener 59 pct. af den amerikanske befolkning, at klima er en seriøs trussel mod landet. Amerikanerne bekymrer sig mest af alt om cyberangreb, og det forstår man måske godt med tanke på den verserende sag om russisk indblanding i deres valg. Terror fra ISIS fylder ligeledes stadig i det internationale frygtbillede – men mindre end tidligere. Interessant er det også, at europæerne nu er næsten lige så bekymrede for USA som for Rusland. Undersøgelsen viser generelt, at den hurtigst stigende frygt i verden er frygten for USA – stigninger er sket, efter Donald Trump blev præsident.

En splittet verden. Det er hønen eller ægget: Styres frygten af den politiske overbevisning eller styres den politiske overbevisning af frygt? I hvert fald understreger undersøgelsen en mistanke, mange nok havde i forvejen: De politiske fløje bekymrer sig om forskellige ting. Især frygten for ISIS-terror og klimaforandringer synes at være ideologisk forankret. Tyskere, der stemmer på det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland, har fx 28 procentpoint mindre sandsynlighed for at bekymre sig om klimaet ift. andre vælgere. Nogenlunde det omvende gør sig gældende, når det handler om islamistisk terror. /Andreas Terp Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12