Det er vinterferie-uge, og de der små uhøjtidelige ferier giver altid en vis anledning til reflektion. Ja, ja, nu ved vi godt, at det ikke er alle, der holder den slags ferier – vi gør for eksempel ikke – men følelsen smitter, og landet har det med at gå i et andet gear i skolernes ferier, og for os ender det ofte i spørgsmålet ‘hvad hvis det altid var sådan her?’ Hvad nu, hvis vi slet ikke behøvede at arbejde? Hvis man kunne stå af ræset, holde op med at stresse og vendte blikket ind ad og mod sine nærmeste?
De senere år er en bevægelse vokset frem, der forsøger at gå hele vejen med den følelse. FIRE, hedder den (Financial Independence, Retire Early), og den går helt basalt ud på at spare så voldsomt i sine unge år (<40), at man kan gå tidligt på pension og leve et økonomisk uafhængigt liv. For nogle af os er det desværre allerede fra sent, men særligt hos de stakkels stressede millinials er det noget, der diskuteres heftigt. Det hele beror på tre overordnede og tordnende selvevidente principper: 1. Minimer dine udgifter. 2. Øg dine indtægter. 3. Invester.
Bortset fra at det naturligvis kræver, at man i det hele taget har et arbejde, virker det som et temmeligt lige til projekt. Lev på en sten, læg penge til side, og lev så for dem (på en sten) resten af dit liv. Lidt karikeret stillet op handler det om at nivellere livets toppe og smøre dem bredt ud. I stedet for at have de der øjeblikke af at føles sig som en konge på en charterferie, prøve at spise på en ekstrem dyr restaurant eller bare købe lidt lækkert take away til sig selv og børnene, når der er fødselsdag i familien, er tanken ligesom at slippe alt det, for til gengæld ikke at være afhængig af nogen. En liberal drøm om komplet uafhængighed. Men ærlig talt. Det er en barnlig drøm.
Nu er det ikke, fordi vi ikke kan forstå følelsen. Vi kender alt til følelsen af at noget kører med én, og man ikke selv har hænderne på rattet, og hvem vil ikke gerne slippe for det? Men i stedet for at hutle sig igennem tilværelsen for at opnå en utopisk uafhængighed, skulle man i vores optik hellere arbejde på at slippe følelsen af skam. For det er det, FIRE bygger på: Skam. Skammen over at skylde penge, skammen over ikke at være slået økonomisk igennem og skammen over ikke at være blevet til noget så stort, at man retteligt kan tillade sig at give omverden fingeren. Skammen over at være afhængig af andre mennesker.
Økonomisk ansvarlighed er et fornuftigt mål i tilværelsen, der giver en følelse af frihed – den totale økonomiske uafhængighed, som FIRE-bevægelsn prædiker, er det modsatte af frihed. Det er en lang række af snærende bånd, der muligvis gør dig uafhængig, men som i langt højere grad låser dig fast. Og hvad er der egentlig i vejen med at være afhængig af hiannden?
Så hold vinterferie med god samvittighed, og gå på abejde med god samvittighed. Tag styring over dit eget liv. Og så stopper vi her, inden vi begynder at lyde som en reklame for sms-lån. God ferie. /Lasse Lavrsen