Nyhedsanalysen
Bosch-bottens balstyriske billedbombardement
Bosch-bottens balstyriske billedbombardement
Nogle forbinder Bosch med hårde hvidevarer. Andre tænker straks på den nederlandske maler med fornavnet Hieronymus (1450-1516), hvis malerier er så fulde af syrede, mærkværdige detaljer, at man nærmest ikke kan absorbere dem. Så er det godt, nogen har lavet en BoschBot (@boschbot) på Twitter. Flere gange i timen zoomer botten ind på et af Bosch’ mange værker og spytter en firkant fra dem ud. Det er kunsthistorie på en anden måde – og baghjul til temmelig mange af 1900-tallets surrealister. Hold da fest. Det er bare en anbefaling. Gå ind og kig i Bosch-kataloget.
…