Fristed for voldtægter

Hverken katolicisme eller neo-liberalisme fører til voldtægt. I sig selv. Selvfølgelig ikke. Alligevel er det nok ikke helt tilfældigt – og næppe heller blot et resultat af individuelle forbrydelser – at både den katolske kirke og nu også ledelsen i Liberal Alliances Ungdom har holdt hånden over voldtægter af mindreårige og ladet hånt om ofrene ved at neddysse de ødelæggende legemskrænkelser.

Vatikanets såkaldte ‘finansminister’, den 77-årige australske kardinal George Pell, er netop blevet kendt skyldig i voldtægter af både en kordreng på 12 år og en anden kordreng på 13 år. Indtil for få måneder siden var han én af de mest magtfulde rådgivere for paven.

Herhjemme kom det i weekenden frem, at syv unge kvinder fra Liberal Alliances Ungdom har været udsat for ”voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer, som de har oplevet i regi af ungdomspartiet – i flere tilfælde begået af ledende skikkelser i organisationen,” som det blev beskrevet, da den tidl. LAU-formand Rasmus Brygger fremlagde de vidnesbyrd, som han havde indsamlet fra de forulempede kvinder. Og også her har ledelsen forsøgt at hemmeligholde forbrydelserne. I otte måneder har ledelsen i Liberal Alliances Ungdom kendt til anklagerne om krænkelser – uden at kontakte politiet.

I begge forløb har ældre mænd i magtpositioner angiveligt voldtaget mindreårige, og dermed groft misbrugt deres ansvar og myndighed. Voldtægterne i den katolske kirke har stået på i årtier, ja, velsagtens altid. Det er derfor alt for sent, for lidt og reelt for sølle, at pave Frans først her i de seneste dage har haft 115 ledende biskopper samlet i Vatikanet til et fire dage topmøde, der beskrives som ”historisk”. Små 2.000 år for sent lover pave Frans nu at gøre endeligt op med seksuelt misbrug i den katolske kirke: ”Intet misbrug skal nogensinde blive dækket over eller ikke blive taget tilstrækkeligt seriøst, som det var tilfældet tidligere”.

Kættersk spørgsmål

Den pædofile voldtægtskultur, som katolske biskopper har dækket systematisk over – ja, det lyder måske ubehageligt voldsomt med betegnelsen ‘den pædofile voldtægtskultur’, men det er altså ulykkeligt nok, hvad der helt konkret har været tale om – er blevet forklaret med cølibat-løftet, altså kravet om, at katolske præster skal leve i permanent seksuel afholdenhed. Og det må jo gå galt, lyder indvendingen fra mange. Selv afviser den katolske kirke dog enhver sammenhæng mellem cølibat og overgreb, for som biskop Giuseppe Versaldi har udtalt til Vatikanets avis, L’Osservatore Romano: ”De fleste præster, der har begået overgreb, gør det, når de er ophørt med cølibatet”.

Logisk er det jo rigtigt, for de mange overgrebspræster lever jo netop ikke – længere – i cølibat, når de voldtager børn. Men dét er mildest talt ikke noget overbevisende forsvar. Tværtimod har kombinationen af netop cølibat-kravet og pavestatens hidtidige forsøg på at dække over voldtægter af mindreårige – f.eks. ved at flytte præster rundt fra menighed til menighed, hver gang forbrydelserne har været ved at blive afsløret – direkte været med til at skabe og vedligeholde en syg misbrugskultur blandt højtstående katolikker.

Det kætterske spørgsmål er, om et lignende mønster også kunne gøre sig gældende hos Liberal Alliances Ungdom? Om der findes ideologiske idéer og organisatoriske magtforhold, der skaber grobund for voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer? Er der en lige så instrumentel tilgang til udnyttelse af unge kvinder i LAU, som har præget den katolske kirke i forhold til hovedsageligt unge drenge?

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Carsten Bagge Laustsen, stiller dette kætterske, ja, næsten unævnelige spørgsmål: ”Hvad er sammenhængen mellem LA’s ideologi (minimalstat, regulering ses som et onde, betoning af individets frihed, hyldest til den økonomiske overklasse og den stærke, en instrumentel tilgang til sociale relationer, en betoning af rationalitet snarere end moral mm.) og så seksuelle krænkelser (og accepten af dem eller rettere den manglende anmeldelse til politiet)? Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at det er hos LA, at vi ser sådanne sager.”

Kvinder har ingen ære

I debat-tråden på Facebook er der flere, som fremfører, at flere toneangivende medlemmer i Liberal Alliance tidligere har haft indlæg, som kan blive misfortolket som undskyldninger for overgreb. I et opgør med feminister – og førnævnte Rasmus Brygger – skrev den daværende LAU-formand Alex Vanopslagh, som i dag sidder i Københavns Borgerrepræsentation, på baggrund af et studie fra University of Montreal:

”Størstedelen af kvinderne tænder på en mand, der tager styring og dominerer hende. Omvendt er det ikke nær så ofte, at mænd tænder på at blive domineret – de tænder i langt højere grad på at dominere. Studiet viser også, at fem gange så mange kvinder som mænd har fantasier om gruppesex. Igen er der et klart tegn på, at kvinder ønsker at blive domineret seksuelt – i dette tilfælde af flere mænd på én gang”.

Andre påpeger, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) tidligere har rettet en række opsigtsvækkende anklager mod kvinder, bl.a. for ”grundlæggende at være uden moral og ære” og ”uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand.” Påstanden er, at udfaldet kan læses som udtryk for et instrumentelt og patriarkalsk kvindesyn, som andre ungdomspolitiker-typer nu kan have misbrugt til at legitimere overgreb mod kvinder. Sammenhængen er lige lovligt grov, da det indlysende er skørt og absurd at gøre Vanopslagh eller Birk Olesen moralsk ansvarlige for, hvad andre har gjort.

Anti-feminismen er imidlertid ikke neutral på samme måde som cølibat-løftet heller ikke er det. Virkeligheden er, at katolicismen og ungdomsliberalismen har fungeret som en slags ’safe spaces’ for en voldtægtskultur; et lukket kredsløb, hvor seksuelle krænkelser har fået frit spil, sågar med ledelsens stiltiende accept. Er det tilfældigt? Næppe. For magtideologier er aldrig harmløse. Hov, stop? Er det kun katolske præster og junior-liberalister, der voldtager? Nej, nej og atter nej.

Selvfølgelig ikke. Men at andre religioner, ideologier og livsanskuelser også bliver misbrugt til at forulempe børn og voksne, kan aldrig blive en undskyldning for, hvad der har fundet sted i den katolske kirke og i Liberal Alliances Ungdom. Magt korrumperer, særligt når magtens ensomme mænd ikke opfatter alle andre som ligeværdige. /Lars Trier Mogensen