Kapitalister i rumkapsler: Kommercielle rumrejser er lige om hjørnet

Velkommen til ISS. Da rumkapslen Crew Dragon i søndags ankom til Den Internationale Rumstation (ISS), fik det NASA’s topleder Jim Bridenstine til at kalde det for en ”historisk præstation” og ”begyndelsen på en ny æra inden for rumfart.” Umiddelbart skulle man ellers ikke tro, der var noget odiøst i at rumkapslen uden problemer havde koblet sig på rumstationen. Det er en forholdsvis triviel sag. Men hvor ISS har været vant til at blive besøgt af statssponsorerede rumkapsler, så er det specielle ved Crew Dragon, at det er et et privat firma, der har designet, bygget, affyret og nu tilkoblet rumkapslen. Det er første gang nogensinde, at et kommercielt rumfartøj har besøgt ISS, men det står næsten skrevet i stjernerne, at det ikke bliver sidste gang. Kommerciel rumfart kan nemlig vise sig at blive big business, og det kan hjælpe amerikanerne med igen at blive en rumfartsnation med respekt for sig selv.

Et langt tilløb. Kapitalismens egentlige indtagelse af rummet har været længe undervejs, og de har haft svært ved at få bugt med det statslige monopol på tilstedeværelse i rummet. I 1982 sendte firmaet Space Services Inc. den første privatfinansierede raket ud i rummet – opsendelsen var mest af alt et forsøg, og den eneste ”bemanding” var 150 liter vand. Første gang en rumturist krøb ombord i en raket med kurs mod rummet var i 2001, da den amerikanske multimillionær Dennis Tito med hjælp fra rumrejsebureauet Space Adventures betalte 20 mio. dollars for en 8 dages tur med den russiske ”Soyuz TM-32”-mission. Det er dog først de senere år, at der virkelig er kommet fart på de kommercielle aktører. Rigmanden bag firmaet Virgin, Richard Branson, har lanceret Virgin Galactic, der i december sendte fartøjet SpaceShipTwo i rummet. SpaceShipTwo er beregnet til reglmæssigt at kunne sende turister ud i rummet. Den anden helt store kommercielle rumpioner er Tesla-manden Elon Musk. Det var hans rumkapsel fra firmet SpaceX, der onsdag koblede sig til ISS. Begge rigmænd snakker tit om det filosofiske ved deres projekter. Branson mener, man får et andet perspektiv, hvis man ser verden udefra, og Musk mener, at rumfart er vigtigt for at give børn troen på, at alt er muligt med videnskab. Men tag ikke fejl. Der er penge i skidtet.

Guldgravning ved mælkevejen. Den mest åbenlyse finansieringsmodel for kommerciel rumfart er selvfølgelig rumturisme. Det er den eneste model, der allerede har været eksperimenteret med, og så længe der findes excentriske mangemillionærer, findes der et marked for at sende turister i rummet. Men rumturismen er ikke den eneste potentielle guldkalv. For 8 år siden pensionerede NASA sit sidste rumfartøj af økonomiske grunde. Siden har NASA købt sig til pladser på russiske Soyuz-fartøjer, når amerikanske astronauter skulle til ISS. Det har kostet USA over en halv milliard kroner. Da Crew Dragon søndag ankom til ISS, var den tom, men når den er testet færdig, vil den kunne indeholde 7 personer. Dermed vil NASA kunne begynde at købe taxature til rummet hos den amerikanske virksomhed SpaceX i stedet for hos russerne. Generalt synes der at være en marked, hvor staterne køber sig ind hos private aktører for at få bragt materiale og mandskab frem og tilbage fra rummet. Det hele er dog stadig en meget uprøvet business model, og måske er det derfor, at kapitalisterne har været så længe om at ankomme til rummet. /Andreas T. Kønig