Sølvhjelmenes hærfører

At finde sit første grå hår kan føles som en nærdødsoplevelse. Panik før lukketid. Kroppens skrig om, at ungdommen nu uigenkaldeligt er forbi. Men at lade de grå hår stå – i stedet for at farve aldringen væk – kan også ses som en frigørelse; som et tegn på livsbalance og ærlighed. Hårenes betydning kan ikke længere underkendes: Grå hår er blevet storpolitik!

Lige nu diskuteres det i hvert fald om enkelte grå hår kan ses som de første forårstegn på en ny Glasnost-proces i Kina, eller om det snarere er begyndelsen på enden. Chokbølgen er udløst af, at Kinas præsident Xi Jinping pludselig er stoppet med at farve sine grånende lokker. Det er foreløbigt den mest skelsættende nyhed fra Den Nationale Folkekongres, verdens vigtigste politiske møde, der i disse dage afholdes i Beijing.

Engang måtte vestlige spioner ty til kremlologi – lidt spåkone-agtige analyser af, hvad der foregik i Sovjetunionens inderste magtkamre baseret på fotografier af bl.a. opstillingerne ved militærparader. Hvor tæt stod Leonid Bresjnev på Nikita Khrusjtjov? I dag er det ikke svært at høre nyt om det 21. århundredes sidste kommunist-supermagtmand, 65-årige Xi Jinping, for han er her, der og allevegne.

Charme og lækkert hår

Det indre politiske liv i verdens mest folkerige nation er dog stadig gådefuldt. Indadtil. Kun få ved, hvem der egentlig bestemmer hvad. Udadtil er Kina enklere at forstå: ”Det er lige meget om katten er sort eller hvid, bare den fanger mus!” Sådan har logikken bag Kinas mærkelige mix af hyper-kapitalisme og topstyret kommunisme lydt, siden lederen Deng Xiaoping begyndte at slippe markedskræfterne løs i slutningen af 1970’erne. Sort eller hvid!

Men grå? Nej, for i den allerøverste ledelse i Folkerepublikken har der udviklet sig en politisk uniform, hvor sort-skinnende hår er blevet en lige så vigtig del af magtsymbolikken som f.eks. emblemet med hammer og segl. De kære ledere i Beijing måtte under ingen omstændigheder ligne grå mus.

Kommunistledere skulle fremstå ungdommeligt virile, selv om alle medlemmerne af Kinas nationale partikongres i virkelighedens verden er mellem midaldrende og skindøde. Netop fordi de var så tudsegamle, blev knaldsort hår et uomgængeligt signal. Indtil for nylig.

Diplomater og politiske analytikere river sig selv i håret i disse dage over, at Xi Jinping er trådt frem med gråt hår, ligesom popstjernerne Rihanna og Lady Gaga.

Optimisterne ser sølvstænkene som en historisk åbning: “Xi Jinping har tilsyneladende valgt at lægge forfængeligheden til side og i stedet præsentere sig som en tilgængelig og onkelagtig leder. Det kan være en del af hans bestræbelser på at opbløde indtrykket af en hård politisk linje,” hedder det i The New York Times, hvor en Kina-ekspert fra Harvard University også udtaler:

”Det er ikke det her billede af en stiv og formstøbt partikadre, der er perfekt indfarvet og klædt i de rette folder,” siger Julian Gewirtz: ”Det er et billede af partiet, som er lettere at forholde sig til og lidt mindre apparatjik i æstetikken.”

I avisen Jing Daily tolkes de grå hår som noget nær en paladsrevolution: ”Det nye, mere naturlige look reflekterer Kinas voksende engagement i den videre verden. Gråt er det nye sort.”

En ny fløjlsrevolution

Pessimisterne ser den nye sølvhjelme-hær i Riget i Midten som et mere dystert tegn på, at manden, der i dag må kaldes for verdens mægtigste mand, efter at USA’s præsident Trump har ladet tronen slippe, er begyndt at tage sin næsten ubegrænsede magt for givet. Xi Jinping har fået ændret forfatningen, så han kan fortsætte på posten, så længe han selv ønsker. Magtfuldkommenheden har sat ind. Xi Jinping bestemmer så meget i dag, at han kan være ligeglad med, hvad andre måtte tænke.

Herhjemme, hvor de fleste har svært ved at forholde sig til storpolitik og derfor reducerer livets store spørgsmål til individuelle livsstilsvalg, må vi nok tage til takke med hårmoderåd fra en celebrity-frisør: ”Gråt hår klæder ikke alle. Det skal man lige huske. Det afhænger meget af ens egne farver. Der er mange ting, der skal falme på samme tid, for at det er smukt,” siger Gun-Britt Zeller til Femina. Hun har – overraskende nok – selv gråt hår.

Om Xi Jinpings farver er ved at falme på en smuk måde og ligefrem kan ende med at åbne Kina mod resten af verden, eller om den totale magtbrynde snarere er ved at forskanse sig omkring ham i et lukket kredsløb, er der fortsat ingen, som kan svare entydigt på.

Men der er nu noget stærkt forførende ved den første fortælling! Så når du finder et gråt hår, så lad det fremover leve frit, og prøv på at tænke: Mine grå hår kan blive netop de små strå, der knækker kamelens ryg. Grå hår kan starte en ny fløjsrevolution. Eller noget. Bare lidt.

Tro på det! God weekend. /Lars Trier Mogensen