Nyhedsanalysen
Sådan vasker du dine nye penge gamle
En gigantskandale har ramt de amerikanske eliteuniversiteter, hvor det viser sig at være en udbredt praksis hos kendisser og rigmænd at bestikke sig ind på studiepladserne. Det er næppe kun et amerikansk fænomen, for universiteterne er ikke bare en sikker vej til toppen af den økonomiske elite – de er også en fræk genvej til den kulturelle elite og gamle penge. Til et langt og lykkeligt liv.
For nogle år siden – tilbage i 2011, 12 og 13 – blev to af Sveriges fineste kostskoler ramt af en række skandaler. Det handlede kort fortalt om såkaldte ”optagelsesritualer”, der var løbet løbsk, og historien landede fint i forlængelse af forfatteren Jan Guillous selvbiografiske roman Ondskab, der som film også vandt en Oscar. Forargelsen var stor over den dekadente overklasses sygdom og en degenereret adel, men kradsede man lidt i historien fik den nogle nuancer, der var mere interessante.
De svenske elitekostskoler ligner i deres koncept resten af verdens – Eton, Ivy League, Brillantmont, Oxford og Cambridge – det handler om at sikre sig for livet med de netværker og den ubetalelige kapital, man opbygger med sådan et navn på eksamensbeviset. Det handler om at integrere overklassen med hinanden. En social elite, der skal blande sig med en økonomisk elite, og sådan har det traditionelt set været i århundreder. I Europa handlede det om, at adelen, erhvervslivet og bourgeoisiet skulle møde hinanden, blive gift med hinanden og danne venskaber for derigennem at give sig selv et forspring, når de skulle føre arven videre eller begå sig i erhvervslivet. Én stor familie.
Derfor er det heller ingen tilfældighed, at kostskolerne og de fine universiteter oplevede en kolossal opblomstring i starten af 70’erne bedst som særligt skandinaverne arbejdede hårdt for at opløse klassesamfundet med velfærdstaten og folkhemmet. Det var her under den ligestillede utopis tid, at internatskolerne fik deres storhedstid. Mens klassesamfundet blev afmonteret, blev det opretholdt her i gamle klassestrukturer uden for de store byer i lukkede cirkler og blev et klart alternativ igennem uddannelsessystemet.
Det er det stadigvæk. Eller rettere, det er det i endnu højere grad, for der er et globalt mønster, hvor flere ’nye penge’ er kommet i spil – også fra lande, man ikke tidligere har haft et pres fra. Særligt et pres fra Østen har gjort det sværere og sværere at blive optaget på de klassiske britiske skoler og de amerikanske Ivy League-universiteter, hvor økonomien er vokset voldsomt i 00’erne og 10’erne. Men også i Sverige, hvor den svenske erhvervsjournalist Bengt Ericson i sin bog fra 2011 om den svenske økonomiske overklasse, Den nya överklassen, beskrev den voldsomme stigning af nyrige svenskere og det store økonomiske gab mellem top og bund, der er fulgt med.
Det er disse nye penge, der skal gøres til gamle penge. Og det skal kostskolerne hjælpe dem med. Det er her, det kan være interessant at kradse lidt i historierne fra de svenske kostskoler i 2010 og 11. I den debat, der opstod på skolerne og i medierne, tegnede der sig nemlig ret hurtigt to fløje, hvor den ene forsvarede de gamle ritualer som noget, der hørte skolerne til og var en del af flere hunderede års tradition, mens en anden fandt det anstødeligt og en del af en syg kultur, der måtte aflives. Det pudsige var bare, at det ikke var det, man kunne kalde de gamle familier – de gamle penge – der talte for at bevare kulturen, som forskeren Petter Sundström og også Jan Guillou forklarede, mens debatten rullede. Det var de nyrige, der ikke ønskede ritualerne afskaffet og rektorerne afsat. Ritualerne gør skolerne mytologiske, og det gør dem endnu mere attraktive for dem, der gerne vil være en del af denne overklassemytologi.
At bestikke sig ind i eliten
Det er sådan, kapitalen forvaltes på eliteinternaterne, og det er også sådan, man kan læse den seneste skandale på de amerikanske Ivy League-universiteter. Her har en række forældre betalt flere millioner i bestikkelse for at lande en plads på de eftertragtede universiteter til deres børn. Hovedpersonen i den omfattende svindelsag er den 58-årige coach og uddannelsesvejleder Rick Singer og hans firma The Key, der tirsdag erklærede sig skyldig i bestikkelse, pengeafpresning, sammensværgelse og forhindring af rettens gang. Siden 2011 har han ifølge anklageskriftet modtaget cirka 25 mio. dollars (186 mio. kroner) fra de ambitiøse forældre.
”Alle disse – og mange andre ting – har jeg gjort. Jeg skabte et hul i systemet, der skulle sikre, at familierne fik deres børn ind,” sagde han i retten. New York Times er så venlige at bringe en liste over de sigtede forældre i sagen, der blandt andet tæller skuespillerinden Felicity Huffman fra tv-serien ’Desperate Housewives’ og skuespillerinden Lori Loughlin fra ’Hænderne Fulde’. Også flere topfolk inden for det amerikanske erhvervsliv er sigtet. Blandt andet skulle Singer have hjulpet dem med at give deres børn bedre karakterer ved at sende dobbeltgængere til eksamen eller få børnene til at fremstå som særligt talentfulde atleter ved at presse trænere til falske udtalelser eller photoshoppe ansigter ind på ”rigtige” atleter.
Det er en spektakulær sag, der indtil videre har rejst anklager mod mere end 50 mennesker i seks stater. Sagen handler om det samme som skandalen med de svenske optagelsesritualer fra begyndelsen af 10’erne. Den handler om gamle klassestrukturer. Om en opretholdelse af en tydelig og uigennemtrængelig overklasse, der ikke kan røres. Det kan disse eliteskoler stadig opretholde, og derfor er de stadig den bedste måde at vaske dine nye penge gamle på. Uanset om det så kræver bestikkelse eller en enkelt nats smerter og ydmygelser. Hvad er det også modregnet et helt liv i den store familie?