Jennifer Hoffman of Buffalo, New York, poses for a picture under the Angel Oak tree in Charleston, South Carolina September 24, 2013. Massive canopy shades stretching more than 17, 000 square feet and a trunk wider than 25 feet in circumference have drawn generations of visitors to the centuries-old live oak tree on an island near historic Charleston. A group aiming to preserve the majestic tree for decades to come is racing against a fall deadline to raise the $1.2 million needed to protect surrounding land from development that environmentalists say would harm the oak's health. REUTERS/Randall Hill (UNITED STATES - Tags: ENVIRONMENT POLITICS)
Weekenden er til at slappe af i. Til at koble ud, gå i stå, slå røven i sædet. Det er i de små mellemrum, man skal give sig tid til at gøre alt det ligegyldige. De ting, der er fuldstændig blottet for produktivitet, som ikke rykker verden noget bedre (eller værre) sted hen, men som man alligevel finder glæde i.
H.M. Dronning Margrethe gjorde opmærksom på noget lignende i sin nytårstale, lige inden vi gik ind i 2018: ”Prøv at gøre noget unyttigt,” sagde hun. Det er skideirriterende, når den slags kommer fra en, der i den grad har midler og tid til at gøre noget unyttigt, men afsenderens privilegier til trods er der måske noget om snakken.
Vi kan godt mærke, at den her tekst allerede er ved at styrte ned i et stort sort hul af banaliteter. Der gik ikke mange linjer, før der kom et citat fra dronningens nytårstale, og minsandten om ikke vi lige om lidt har tænkt os at dykke ned i en livsklog historie fra oldtidens kinesiske filosofi. Man skulle tro, at Føljeton var ved at degenerere til en lykkekage fra en småsnavset restaurant, men bær over med os, for vi vil gerne frem til en pointe, der forhåbentlig ikke er så banal, når det kommer til stykket.
Det unyttige træ
Zhuangzi er både titlen på en af de mest fundamentale tekster inden for daoistisk filosofi og navnet på tænkeren bag teksten. Den er skrevet nogle hundrede år før vor tidsregning, og i den finder man blandt andet historien om et unyttigt træ.
I historien er tømreren Shih ude at gå med sin lærling. De passerer et gigantisk træ med grene så store, at man kunne lave både af dem. Alligevel går Shih forbi uden så meget som at se på det, hvilket får hans lærling til at undre sig: ”Jeg har aldrig set så smukt træ, Mester. Hvorfor kigger du ikke engang på det?” Shih svarer ”Træet er ubrugeligt. Lavede man en båd af det, ville den synke, lavede man en kiste ville den rådne, lavede man et værktøj ville det splintre. Det er ubrugeligt træ, der ikke kan bruges til noget. Det er derfor, det er blevet så gammelt og stort.”
Om natten besøger træet Shih i hans drømme. ”Hvad sammenligner du mig med,” spørger træet. ”Sammenligner du mig med nyttige træer? Et frugttræ fx? Lige så snart frugten er høstet, bliver træet ødelagt. De store grene bliver beskåret og de små helt hugget af. De har et dårligt liv, fordi de er nyttige. De får ikke et naturligt liv, fordi de bliver beskåret i den bedste del af deres liv. Jeg har derfor forsøgt i lang tid at blive unyttig. Jeg var tæt på at blive ødelagt mange gange. Endelig er jeg unyttig, og det er meget nyttigt for mig.”
Unyttige liv, unyttige medier
Der er ikke megen plads til at være unyttig i det moderne samfund. Faktisk måles vi hele livet på, hvor nyttige vi er for samfundet. Vi skal score høje karakterer i skolen, helst undgå de humanistiske uddannelser og blive ingeniører i stedet. Der skal arbejdes hårdt, meget og længe, for når man ikke er arbejdsduelig mere, er man også unyttig for samfundet.
Men er et nyttigt liv også et godt liv? Måske har træet ret i, at det kan være ganske nyttigt at være unyttig. Også for samfundet. De unyttige ting kan måske gøre, at man slipper for at gå ned med stress, og når man har stress, er man i hvert fald ikke nyttig.
Generelt var der flere, som skulle overveje værdien af at være unyttig. Tag nu for eksempel medierne. I sidste uge var de fyldt med historier om, at flere kommuner overvejer at indføre kønsneutrale lyskryds. Det blev debatteret i et væk, men problemet er bare, at der ikke er nogen kommuner, som faktisk overvejer det. De kønsneutrale lyskryds blev kun en historie, fordi Kristeligt Dagblad havde ringet og bedt lokalpolitikere forholde sig til emnet, og det havde de jo så måttet gøre.
Medierne føler sig kun nyttige, når de sprøjter historier ud. Gerne noget, der kan afstedkomme debat. Men i tilfældet kønsneutrale lyskryds havde det været meget nyttigt, om de havde været unyttige og ladet historien ligge. Sådan er det ofte.
Vi viser det gode eksempel og lader dig gå på weekend med denne komplet unyttige historie om et kinesisk træ. /Andreas T. Kønig