Nyhedsanalysen

Krim lignede en ubetinget succes for Putin, men fem år efter annekteringen hober problemerne sig op

A supporter of Russian President Vladimir Putin holds a flag while standing in the waters of Karantinnaya Bay during celebrations of the Orthodox Christian feast of Epiphany in the Black Sea port of Sevastopol, Crimea January 19, 2019. REUTERS/Pavel Rebrov

En problematisk genfødselsdag. I dag for præcis fem år siden underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin en lov, der indlemmede den ukrainske halvø Krim i Rusland. Forinden havde anonyme pro-russiske militærfolk taget kontrollen over området, og selvom russerne nægtede kendskab til den militære aktion, er det senere kommet frem, at russiske specialstyrker var dybt involveret i den militære besættelse af Krim. Få dage før Putin underskrev loven om annektering, blev der afholdt en folkeafstemning på Krim, hvor 97 pct. stemte for at lade sig indlemme i Rusland. Intet tyder på, at afstemningen gik retfærdigt til, og i Ukraine og Vesten har man nægtet at anerkende afstemningen og kalder annekteringen for et brud på international lov. Uagtet hvad andre mener, så fester de i dag i Ruslands gader og fejrer femåret for ”genforeningen.” Præsident Putin tager også del i festlighederne og besøger Krim. Men måske med en mere bitter smag i munden end tidligere. For hvad der startede som en klar sejr for Putin er blevet et broget politisk benspænd.

Putins succes. Hvis man et øjeblik ser bort fra, at Krim er blevet markant mindre fri siden den russiske annektering, så var besættelsen af Krim umiddelbart noget nær en entydig succes – i hvert fald for Vladimir Putin. Først og fremmest er Krim blevet løftet økonomisk: Umiddelbart efter annekteringen var Krim den fattigste region i Rusland. Det er den ikke mere (skønt den stadig placerer sig lavt). Ydermere har løftet af Krims økonomi været billig for Putin. Tilskuddet til Krim har ligget på mellem 1 mia. og 2,7 mia. amerikanske dollars, hvilket bestemt er overskueligt for en økonomi af Ruslands størrelse. Sammen med andre investeringer, fx en bro over Kertjstrædet, er halvøens økonomi blevet boostet med 23 pct. siden annekteringen i 2014. Ydermere var annekteringen en gigantisk personlig succes for Putin. I den umiddelbare tid efter annekteringen steg russernes tilfredshed med Putin fra ca 60. pct til ca 80. pct – det blev døbt Krim-effekten. Det var en folkefølelse af, at Rusland var vendt tilbage til forums storhed.

Putins pris. I dag synes Krim-effekten at være forsvundet. Efter Putin annoncerede en ny omdiskuteret pensionslov sidste år, faldt tilfredsheden med præsidenten drastisk, og i dag er den tilbage omkring de 60 pct. I Rusland støtter mange stadig Putins udenrigspolitik, men de indenrigspolitiske konsekvenser begynder at gøre ondt. I kølvandet på Krim indførte EU og USA en række sanktioner mod Rusland, og de har både gjort økonomisk ondt på Rusland, ligesom de har gjort ondt på Putins omdømme, eftersom den russiske befolkning hurtigt begyndte at bekymre sig om sanktionerne. Ukraine viste sig også som en langt mere udholden modstander end først antaget, og krigen med nabolandet har derfor trukket ud – den slags koster også penge. Ligeledes er Rusland blevet ramt økonomisk ved ikke længere at kunne handle med Ukraine. Men hos finansmediet Bloomberg argumenterer de for, at den største pris for Putin ikke var i kroner og ører. Putin har mistet troværdighed og dermed forhandlingskraft. Han er blevet isoleret. Ikke bare af vestlige ledere men også af fx Kina. Nogle få tegn blandt mange på isoleringen er, at den russiske våbenhandel svinder, at Putin ikke har kunnet forhandle en løsning frem i Syrien, og at Kina ikke investerer i Rusland. Måske var annekteringen ikke så billig, som Putin havde regnet med. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12