Markedet for gummisko har altid været tæt forbundet til klasse og race. Det har løbet som en understrøm i selve fortællingen om dem og har været en væsentlig del af markedsføringen, signalværdien, selvforståelsen og drømmene om skoen. Det er derfor gummiskoen – eller sneakers – har vokset sig meget større end sportsverden, og derfor de er en af de stærkeste identitetsmarkører, du kan iføre dig. Her følger en forklaring, der går fra 1800-tallets fritidsaktiviteter, gennem 1960’erne og opbygningen af den moderne sportsindustri til at danne skole for nutidens markedsføring, for til sidst at havne på catwalken og blive solgt til flere hundrede tusinde kroner.
I 1992 åbnede fire rødder i den plagede New Yorker-bydel Queens et lille firma, der producerede kasketter. Fire fyre, der havde kendt hinanden, siden de var børn. De var afroamerikanere og havde en hård opvækst bag sig. Det er næsten overflødigt at nævne det, for sådan så verden ud for dem, der er vokset op i Queens på det tidspunkt. Kasketten havde en bred stor skygge med gutternes uforståelige navn tydeligt skrevet henover panden: FUBU. Brandet var gadens sprog. Bogstaverne var skrevet med graffiti-typografi, og ret hurtigt blev mærket en fast del af uniformen på kvarterets basketball-baner og snart til hip-hop-koncerterne i hele New York.
Hele produktionen foregik i Daymond Johns lejlighed, og det var også den, han havde taget et lån i for at komme i gang med FUBU. Det var også Daymond John, der var direktør i foretagenet og uden helt at vide, hvad han gjorde rigtigt, blev han i løbet af de næste år en af USA’s mest succesfulde iværksættere. Som en steppebrand bredte FUBU sig først til Manhattan og siden til hele USA. I starten som en del af ghettoens dresscode, men efter hånden som FUBU også udviklede komplette tøj-linjer, sneakers, bandanaer og solbriller, gjorde de deres indtog i de smarte modebutikker på Manhattan og i LA.