Molde 20190324. Viking Sky ligger til kai ved Molde søndag etter at det fikk problemer over Hustadvika i Møre og Romsdal lørdag. Foto: Svein Ove Ekornesvåg / NTB scanpix
Vi har aldrig helt forstået tiltrækningskraften ved krydstogtferier. Det er egentlig ikke, fordi vi skal se os for fine til luksus og almen dekadence, slet ikke. Tanken om at være fanget på en forvokset færge i længere tid med nyrige turister og tvivlsomme buffeter virker bare ret afskrækkende. Hvis vi skal give Jean-Paul Sartre ret i, at ”helvede er de andre”, så må det tvungne sociale fællesskab i et frivilligt fængsel på åbent hav nok være noget nær helvedes inderste cirkel. Og lad os bare sige, at den følelse ikke ligefrem er blevet mindre her hen over weekenden.
Her var katastrofen nær sket, da motorerne på krydstogtsskibet Viking Sky pludselig gav op i det lumske farvand nær den norske by Molde, så besætningen derfor måtte iværksætte en storstilet evakuering af de 1.373 mennesker ombord. De første 479 blev bjerget i land af helikopter, inden slæbebåde kunne komme til og bugsere skibet med de resterende passagerer i havn. Efterfølgende beskrev flere passagerer, hvordan der havde udspillet sig mareridtsagtige scener ombord: ”Alt jeg så var arme, ben, møbler og vand. Det var akkurat som de billeder, man har set fra Titanic,” udtalte en person til VG.
Pyha. Hvis der imidlertid er én ting, vi kan beundre fra hele seancen, så er det, hvordan såvel personale som passagerer og kaptajn syntes at tage det hele i stiv arm. På overskudsagtig vis live-tweetede kvinden Alexus Sheppard eksempelvis hele baduljen, alt imens stole fløj rundt på dækket, og taget faldt fra hinanden – og det endda samtidig med, at hun også fandt tid til at skrive om kampen for LGBT-rettigheder i amerikanske Tennessee. Tilsvarende formåede skibets kaptajn at kaste anker akkurat tidsnok til, at krydstogtskibet undgik at gå på grund. Sådan skal det være.
Lønninger på kollisionskurs
En anden person, der netop nu forsøger at kaste anker, er ATPs aktiechef Claus Wiinblad. På forsiden af dagens Børsen slår (betalingsmur) han således et slag for, at den fortsatte stigning i danske topdirektørers lønninger nødvendigvis må stilles i bero. Ifølge Wiinblad er virksomhederne i C25-indekset de seneste to år fortsat med at udskrive stadig større checkhæfter til cheferne, på trods af at udviklingen i det ledende aktieindeks i 2018 var den dårligste siden 2011.
Kort fortalt fortsætter direktørernes lønninger altså med at stige helt uden hensyn til, hvad der egentlig sker i virksomhederne. Det skaber mere ulighed og er ifølge Wiinblad lidt af et problem. Han bakkes op af PFA Pension, der ligeledes ser bekymret på den stigende lønglidning, der utilsigtet imiterer situationen i de angelsaksiske lande.
I den forstand er der egentlig ikke så stor forskel på krydstogtsskibe og direktørernes lønninger. Begge dele bliver større og større, helt upåagtet af, hvor voldsomt farvandet rundt om synes at være. Til det vil begge parter forsvare sig med, at de store voluminer er nødvendige for at tiltrække henholdsvis købestærke passagerer og talentfulde erhvervsfolk.
Problemet er bare, at den ekspansionistiske model ikke nødvendigvis holder i længden. Som skibsingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen forklarede til Berlingske i forbindelse med Viking Sky-evakueringen, er det som sådan ikke et problem i sig selv, at krydstogtsskibene fortsætter med at vokse, men: ”Der, hvor det er farligt, er, at der er så mange mennesker ombord.”
Det kan godt være, at det ser fedt ud med store chefbonusser og endnu større skibe. Men hvis alle skal kunne sejle med, nytter det altså ikke noget, at uligheden vokser, og at passagerer bliver kastet rundt efter skibets forgodtbefindende. Vi skulle nødigt have hverken en ny finanskrise eller et nyt Titanic på vores hænder. /David Dragsted