Sundhed: Spareøvelse forklædt som valgflæsk

Billigere løsning: Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny sundhedsaftale for at løse hele hele tre forskellige problemer – stigende udgifter til flere ældre, utilfredshed med øget centralisering og ikke mindst dårlige meningsmålinger for den borgerlige blok. Det vigtigste element i ‘Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig’, som netop er blevet præsenteret, er den grundlæggende spareøvelse, der løber som en blå tråd gennem reformen. Hovedformålet er således at trække behandlinger væk fra dyre, specialiserede sygehuse og i stedet skubbe dem ud til billigere, almene sundhedstilbud. Målet er kort sagt, at færre patienter fremover skal indlægges på de supersygehuse, for i stedet at få ambulante behandlinger hos egen læge. Regeringen vil dermed forhindre, at udgifterne til sundhed og ældrepleje eksploderer i de kommende år, når antallet af pensionister næsten fordobles. Selv om reformen på papiret er pakket ind i løfter om øgede bevillinger – anslået til ca. 1,5 mia. kr. om året – er den kontante kendsgerning, at status quo ville have været markant dyrere, og henover årene vil omstruktureringen af sundhedsvæsnet potentielt kunne gøre driften af det samlede sundhedsvæsen mange, mange milliarder billigere. Samtidig er der lagt op til administrative besparelser på et årligt milliardbeløb, som hurtigt kan vise sig vanskelige at drive hjem. Når ministrene og DF’erne i de kommende dage fremhæver store pengebeløb, er det altså en sandhed med store modifikationer: Efter tidligere reformer, hvor bl.a. pensionsalderen er sat til at stige automatisk, forsøger de borgerlige nu at afmontere den sidste del af ‘ældrebomben’.

Øget lokalisering: Politiske beslutninger kommer ofte i pendulsvingninger, og op gennem 00’erne valgte et flertal på Christiansborg og i de enkelte regionsråd at nedlægge mindre, lokale sygehuse. Nu svinger pendulet pludselig den anden vej. Regeringen og Dansk Folkeparti vil nu styrke den lokale forankring af sundhedssystemet. Men der er lang vej tilbage: Siden 2007 er der blevet lukket 18 sygehuse, f.eks. Haderslev Sygehus, Fåborg Sygehus, Nykøbing Mors Sygehus og Nakskov Sygehus. Dengang var argumentet, at det faglige niveau ikke var højt nok på de små sygehuse. Men vælgerne lod sig ikke overbevise. Langt fra. Den mærkbare centralisering, som hundredtusindvis af borgere har mærket, sågar i kritiske situationer med sygdom og død, har skabt frustration og ført til et folkekrav i mange udkantskommuner om flere ambulancer, læger og mere sundhedspersonale. Og det krav forsøger regeringen og Dansk Folkeparti så også at imødekomme nu: Udflytningen af dyre behandlinger fra hospitaler til billigere, lokale løsninger præsenteres – fikst og færdigt – som øget nærhed. Eksempelvis er der afsat ca. 700 mio. kr. om året til lokalt nybyggeri. Udbygningen af de nye sundhedsfællesskaber vil dog langt fra kompensere for den centralisering, som allerede er sket med lukningen af de små sygehuse. Om få år vil der fortsat være færre læger i udkanten, end der var i begyndelsen af 00’erne. Og med forslaget om at nedlægge de folkevalgte regionsråd – som delvist erstattes med rådgivende patientråd – vil den lokale indflydelse også blive svækket.

Oplæg til valget: Planerne i den nye reform er ikke nye. Tværtimod er de næsten ord for ord fremlagt tidligere. Kort inden valget i 2011 indgik den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, en aftale med Dansk Folkeparti om at nedlægge regionerne. Planen var klar: De folkevalgte regioner skulle erstattes med professionelle sygehusbestyrelser, og ”sygehusvæsnet forankres i staten,” som det hed i aftaleteksten. Men reformen blev aldrig ført ud i livet, for et folketingsvalg kom i vejen. Og sådan kan det meget vel gå igen: Reformen, som er indgået med det snævrest tænkelige flertal mellem regeringen og Dansk Folkeparti, vil kun overleve, hvis Lars Løkke kan fortsætte som statsminister efter det valg, som nu er klar til at blive udskrevet. Venstres formand satser alt på, at sundhedsreformen kan gen-iscenesætte ham som Danmarks store velfærdsarkitekt og samtidig få flere vælgere til at vende tilbage til det nødlidende Dansk Folkeparti. Sundhedsreformen vil dog næppe blive den gamechanger, som Lars Løkke satser på. Hertil er de konkrete forbedringer for fjerne, teknokratiske og spredte. Men regeringen har reelt ikke mere at spille ud med, så nu bliver det alt eller intet med sundhedsreformen. Næste stop folketingsvalg. /Lars Trier Mogensen