Nyhedsanalysen
En britisk skandale om anti-semitisme, frankfurterfilosofi, brexit og Breivik
En britisk skandale om anti-semitisme, frankfurterfilosofi, brexit og Breivik
Breaking: Britisk politik kunne alligevel godt blive mere syret, viser det sig. Det konservative medlem af parlamentet Suella Braverman holdt tirsdag en tale i parlamentet, hvor hun langede ud efter ”kulturel marxisme”. Det lyder ganske uskyldigt og som et forventeligt angreb på Labours socialistiske formand Jeremy Corbyn. Men i det britiske underhus er intet så enkelt. Angreb på begrebet ”kulturel marxisme” er nemlig blevet brugt af konspirationsteoretikere på den yderste højrefløj, der mener, at den vestlige kultur er blevet undermineret og angrebet indefra af ideer fra den røde filosofiske Frankfurterskole, der oprindeligt bestod hovedsageligt af jødiske akademikere. Fx brugte den norske terrorist Anders Breivik en stor del af sit manifest på at angribe kulturel marxisme. Forvirret? Vi har fundet to historier, der guider dig gennem den kuriøse skandale.
…