Nedtur: Thulesen Dahl på taberkurs

Folkestemningen: Hver meningsmåling, der kommer, viser, at Dansk Folkeparti falder tungere – og tungere. Den nyeste Megafon-måling viser, at Kristian Thulesen Dahl nu er nede på en vælgeropbakning på blot 12,6 pct., eller et fald på opsigtsvækkende 8,5 procentpoint siden sidste folketingsvalg. Omregnet til stemmer svarer det til, at 299.000 DF-vælgere har vendt partiet ryggen siden 2015. Sidst et tilsvarende stort fald i vælgeropbakning skete i dansk politik, var i 1973, hvor Socialdemokratiet blev slagtet med 11,7 procentpoint ved jordskredsvalget, og i 1977, hvor Venstre blev skåret ned med 11,3 procentpoint. Dansk Folkepartis aktuelle styrtblødning er dermed historisk stort og bekræftes i alle målinger, som entydigt peger i retning af, at Dansk Folkeparti er bombet tilbage, til tiden før Kristian Thulesen Dahl blev formand, dengang Pia Kjærsgaard polariserede det politiske landskab i 00’erne. Med udsigt til et dobbeltvalg søndag d. 26. maj, hvor der med stor sandsynlighed skal holdes både folketings- og Europaparlamentsvalg, kan skaden ydermere blive fordoblet. Ved sidste EP-valg i 2015 fik DF’erne imponerende 26,6 pct. af stemmerne, næsten ene mand trukket frem af Morten Messerschmidt, der fik 465.758 personlige stemmer. Han genopstiller ikke, og DF risikerer at blive mere end halveret.

Skandale-sagerne: Nedturen for Dansk Folkeparti begyndte i 2016, absurd nok nede i Bruxelles, hvor afsløringer af angivelig fup, fusk og frås med EU-midler i den såkaldte Meld-bevægelse med den tilhørende Feld-fond, satte den første store rutsjetur i gang. Efter en lang periode med stigende opbakning begyndte Dansk Folkeparti her at falde tilbage, og med det nye billede fæstnet på nethinderne af partiets top som en flok pampere og levebrødspolitikere er det siden da kun gået én vej. EU’s antisvindelenhed Olaf er tilmed stadig i gang med at efterforske, og nye afsløringer kan ende med at koste DF endnu dyrere. Men balladen stopper ikke her. Tværtimod. Samtidig med tabet af troværdighed i EU-debatten er Dansk Folkeparti også blevet hårdt ramt af vælgerflugt på hjemmefronten, på udlændingefronten: Nye Borgerlige står til at stjæle store dele af den mest rabiate højrefløj, alle de gamle fremskridtsfolk. Og endnu flere tidligere S-vælgere, der har været i landflygtighed hos DF’erne på grund af udlændingepolitikken, ser nu ud til at vende hjem til Socialdemokratiet. Senest har udspillet om en rettighed til tidligere tilbagetrækning trukket langt over 100.000 vælgere hen over midten, væk fra Kristian Thulesen Dahl og direkte over til Mette Frederiksen.

Magtfuldkommenhed: Der findes ikke én enkelt forklaring på den historiske nedtur for Dansk Folkeparti. Ganske enkelt fordi partiet er ramt af flere snubletråde og understrømme på samme tid. Den mest gennemgående tendens er imidlertid, at Dansk Folkeparti ikke længere opfattes som et nybrud, men derimod som et efterhånden helt almindeligt magtparti, der på godt og ondt er en del af etablissementet. Fra at være et politisk ukorrekt protestparti, der blev belønnet af vælgerne for at plaske rundt og lave ringe i andedammen, opfattes Dansk Folkeparti nu pludselig som et stadig mere herskesygt magtparti, hvor partiformand Kristian Thulesen Dahl ligefrem er begyndt at demonstrere sin magt ved at gennemtrumfe beslutninger, der helt åbenlyst alene er til fordel for ham selv og hans egen valgkreds. Eksempelvis placeringen af den nye politiskole i Vejle, den nye togbane fra Vejle og senest udflytningen af Radio24syv. Dansk Folkeparti bruger ikke længere argumenter, men regerer blot. Og den form for magtbrynde har afkoblet Dansk Folkeparti fra deres hidtil stærkeste egenskab, nemlig at fornemme hvor folkestemningen bar hen. DF’erne kunne lytte til folkedybet i stedet for at tale hen over hovedet på folk. Men DF er blevet en del af eliten og udviser sjovt nok mange af de samme skavanker som de andre gamle magtpartier – og den form for hovskisnovski-positur straffer vælgerne. /Lars Trier Mogensen