Fodboldens evige selvmål

En grim tackling. Det burde ikke være sådan – faktisk er det slet og ret forkasteligt – men racisme er fortsat et problem i fodboldens verden. Så sent som tirsdag aften blev det 19-årige italienske stortalent Moise Kean udsat for racistiske tilråb og abelyde fra modstanderholdets fans i opgøret mellem Juventus og Cagliari i Serie A. Ugen inden fandt noget lignende sted i landsholdsopgøret mellem England og Montenegro, hvor flere spillere fra England blev mødt af racisme fra Montenegros tilskuerstande. Og det er kun toppen af isbjerget – bare spørg andre prominente fodboldspillere som Kevin Prince Boateng, Samuel Eto’o, Mario Balotelli, Patrice Evra, Blaise Matuidi eller Kalidou Koulibaly, for nu at nævne en håndfuld.

Sig nej til racisme. På trods af langvarige indsatser fra blandt andet organisation Kick It Out med det sigende slogan ”Let’s Kick Racism Out of Football” eller det europæiske fodboldforbund Uefas ”Say No To Racism”-kampagne lever racismen endnu i bedste velgående på et utal af Europas største fodboldstadions. De seneste hændelser får nu trænere som Liverpools Jürgen Klopp og Chelseas Maurizio Sarri til at varsle, at de er parate til at trække deres spillere fra fremtidige kampe, såfremt de (igen) bliver mødt af racistiske tilråb af fansene. Samtidig diskuteres det vidt og bredt, hvorvidt Uefa og FIFA skal begynde at slå hårdere ned på de enkelte klubber med større bødestraffe og sanktioner, såfremt klubbens fans i fremtiden udviser racistisk adfærd. Som det nyeste tilfælde med Moise Kean på deprimerende vis illustrerer, strækker problemet sig dog også ud over tilskuerlægterne.

Umuligt at stå på mål for. Efter at være blevet mødt med hadefulde tilråb fra Cagliaris fans gennem hele kampen, scorede Kean i det 85. minut det afgørende mål til 2-0. I den efterfølgende jubelscene løb han ud mod selvsamme fans, alt imens han slog ud med armene. Netop den reaktion fik efterfølgende Keans holdkammerat Leonardo Bonucci til at sige, at ansvaret for de racistiske overgreb skulle fordeles “50-50” mellem fans og Kean. Det udsagn var så hovedrystende dumt, at det nok bedst beskrives med den engelske angriber Raheem Sterlings ord: ”Det eneste du kan gøre nu er at grine.” Og netop Sterlings stemme kan faktisk være afgørende i den sag. Efter i årevis at have være udsat for både skjult og åbenlys racisme fra såvel britiske medier som fans har Sterling i de seneste måneder trådt frem som afgørende kritiker af fodboldens største latente problem. Et spinkelt håb kunne derfor være, at stadig flere fans og spillere vil istemme Sterlings opgivende grin og endegyldigt feje fodboldracisme og Bonucci-agitige udtalelser af banen. /David Dragsted