Frankrig skaber vrede i EU: Brexit-udsættelse står i vejen for Macrons spinmaskine

Relax, May. Take your time! Lars Løkke Rasmussen var ikke i tvivl, da han onsdag ankom til krisetopmøde i Det Europæiske Råd. ”Jeg går ind til det her møde fleksibel, for vi skal huske at bidrage til, at vi får en fredelig skilsmisse,” sagde statsministeren og lagde dermed ikke skjul på, at Danmarks klare holdning var, at man var klar til at acceptere en udsættelse af brexit, så briterne kan finde en ordentlig måde at forlade Unionen på. Det blev som bekendt også resultatet af mødet. EU har givet Storbritannien en ny skæringsdato, der hedder Allehelgensaften den 31. oktober. Denne gang er datoen ovenikøbet langt mere fleksibel, end det tidligere har været tilfældet, og derfor har briterne mulighed for at forlade Unionen før deadline, og de kan sandsynligvis også få endnu en udsættelse, skulle det være nødvendigt. Ligesom Lars Løkke var de fleste statsledere ganske tilfredse med den løsning – bare ikke franske Emmanuel Macron. Han strittede hårdt imod, og dermed er brexit for alvor begyndt at skabe intern splid mellem de tilbageværende EU-lande.

Diva Macron. Et af de første videoklip, der slap ud fra topmødet, var billeder af Theresa May og Angela Merkel, der stod og skraldgrinede over noget, de havde set på en tablet-skærm. Humøret syntes altså at være godt mellem problembarnet May og Mutti Merkel. Derimod skal den tyske delegation have været irriterede på Macron. Som den eneste modsatte Macron sig i udgangspunktet, at Storbritannien skulle have en længere udsættelse. Inden mødet havde den franske præsident offentligt sagt, at briterne skulle have en konkret og køreklar plan, hvis der skulle blive tale om en udsættelse. Macron beklagede sig over, at en udsættelse kunne blive endnu værre for EU end en no-deal, fordi brexit risikerer at skygge for alle andre emner i EU. ”Vi vil ikke importere briternes problemer i EU,” lød det fra Macrons stab. Men faktisk er Macron endt med at blive det problem, han selv advarede imod: Det er nemlig ham, der skaber sprækker og uvenskab i EU-samarbejdet. På mødet endte det med at være Frankrig, der diskuterede med resten, og det fik formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker til til sidst at udbryde: ”Nu sidder vi bare og løser franske indenrigsproblemer.”

Det handler om genvalg. Det er ikke sikkert, at Juncker er helt gal på den. For Macrons modvilje mod at lade EU-samarbejdet handle om Brexit ser i den grad ud til at have noget at gøre med den franske præsidents indenrigspolitiske situation. Macron har siden sin indsættelse fået en del tæsk på den indenrigspolitiske scene. På den anden side har Macron altid set stærk ud internationalt, og på den europæiske scene er det lykkedes ham at iscenesætte sig som EU’s progressive redningsmand, der går imod den populistiske strømning. Det var præcis det image, der fik ham valgt som præsident i Frankrig i første omgang, da han slog nationalisten Le Pen. Macron har derfor ikke brug for, at bureaukratiske brexit-møder tager hans spotlight og tager fokus væk fra de mere idealistiske diskussioner. Desuden giver den hårde linje overfor Storbritannien ham muligheden for at virke som en stærk europæisk leder. ”Vil I ikke EU, så er det ud,” er budskabet. Og en fransk præsident, der ikke tager noget pis fra fjenden på den anden side af kanalen, det er noget, der taler til de franske hjerter. /Andreas T. Kønig