”Som de fleste af jer ved, så er jeg en kapitalist,” begyndte Ray Dalio ugens første tweet natten til mandag, og fortsatte – ”Og selv jeg mener, at kapitalisme er i stykker. Det kommer jeg til at tale en del om den kommende tid.”
Nå, ja tænker du måske – nu om dage bekender hvem som helst sig jo både til kapitalismen og mener at vide, at noget er helt galt med den, men Ray Dalio er ikke ”hvem som helst”. Vi har tidligere været lidt inde på ham, men han er stifteren af verdens største og mest indbringende hedgefond Bridgewater og skulle med en formue på den anden side af 100 mia. være én af klodens rigeste mænd.
Han styrer Bridgewater og de 1100 ansatte som en kult med strenge, ufravigelige principper, der er skabt et sted, hvor New Age-Filosofi møder Gordon Gekko-logik, men selv om Ray Dalio er fyldt med business one-liners og har udgivet bøger om de opbyggelige filosofier og principper i finansmarkedet, kan man koge hans pointer ned til ét grundprincip: Transparens. Hysterisk gennemsyrende transparens, hvor medarbejderne konstant rater hinanden i såkaldte baseball cards, der er frit tilgængelige for alle. Alle samtaler, kaffemøder og telefonopkald bliver dokumenteret og transkriberet, så man kan søge i dem, alle oplysninger om alt og alle lægges offentligt ud, og alle konflikter – også personlige og ægteskabelige – tages i plenum. Det skal der til for at aflæse ”maskinen” bedst muligt, mener Dalio. For han ser alt i verden som en maskine, man kan aflæse og regne ud:
”Alt er som en maskine,” sagde han i et interview med The New Yorker for år tilbage.
”Naturen er en maskine. Familien er en maskine. Din livscyklus er en maskine. Økonomien er en maskine. Det gælder om at finde ud af, hvordan de maskiner virker. Hvad er maskinens sande natur? Hvad er menneskets sande natur? Det er det, jeg kæmper med hele tiden.” Han har endda lavet en 30 minutter lang tegnefilm, der forklarer maskinen.
Maskinen er i stykker
Og nu er maskinen så gået i stykker, mener Ray Dalio, og når han siger det, er der nok grund til at tage det alvorligt. Manden har bygget et imperium op på at se ind i fremtiden og på at forstå og aflæse ”maskinen”, så derfor vil han også være én af de første til at opdage, når det går galt. Det var han også inden krakket i 2008, hvor han i årevis op til finanskrisen underholdte med det store sammenbrud, mens han som én af de få blev ved med at tjene penge.
Kort fortalt er hans største bekymring den eskalerende ulighed, kapitalismen har bragt med sig. I det første af to essay beskriver han, hvordan hele verden er havnet i en galoperende ulighedspiral, der har forårsaget højrepopulismen, nationalismen og også en spirrende venstre-populisme, som han mener vil kunne udvikle selv de mest stabile demokratier til totalitære styrer. Hans frygt er, at det i løbet af ganske kort tid vil føre til et reelt, voldeligt opgør – også i de vestlige lande. Dalio taler om regulær revolution, hvis vi ikke retter op på problemet med en grundlæggende reform af det kapitalistiske system. Og det er grundlæggende reformer, han taler om på sit eget lands vegne: Skolesystemer, ældrepleje, mindstelønninger, ghettodannelse – der er stort set ikke et område, der ikke skal tilføres massive midler, der skal findes ved at beskatte – specielt de rigeste amerikanere – langt tungere, så hullet mellem de rigeste og de fattigste mindskes igen. Så alle mennesker er født med de samme muligheder for uddannelse.
Indtil videre er Dalio selv gået sammen med den demokratiske guvernør Ned Lamont fra Connecticut om at forbedre uddannelsessektoren. Foreløbig har han selv givet en milliard kroner til projektet og skaffet endnu en milliard fra andre forretningsmænd, der desuden vil blive matchet af staten. Men for Dalio er det kun begyndelsen af en reform, som 69-årige Ray Dalio fra den 8. april – siden sit tweet – efter eget udsagn har afsat al sin tid til at få gennemført. Måske kommer revolutionen fra en uventet kant i dette årtusinde. Måske skal vi til at genskrive historien om en helt. Måske. /Lasse Lavrsen