Vand, vand vand.
”Helgenerne var hans venner og velsignede ham; uhyrerne var hans venner og beskyttede ham. Så han holdt lange altergange med dem. Nogle gange tilbragte han hele timer sammenkrøbet foran en af disse statuer i ensom samtale med den. Hvis nogen kom, stak han af som en elsker, der var blevet overrasket midt i sin serenade.”
Victor Hugo: ‘Klokkeren Fra Notre Dame’, 1831
”Bag mig hørte jeg et Brag, det var Døren i Salen som faldt. Det var i et Sekund et brændende Væld af Ild – skinnende lys i Farven, seirrig og hoverende. Vi totre for tilbage, raabte til et Par, som kom, at der var Fare, og alt var forbi, Strømme af unyttigt Vand flød om vore Fødder. To af os trængte ind et andet Sted. Det var en spinkel Bagtrappe, fuld af Vand, en tom Vandslange dovnede midt i Sølen. Denne Trappe var forfærdelig. Vi mødte Brandmænd, som skreg paa Vand: Vand, Vand, eller det er forbi. Stærke Karle vred deres Hænder og forbandede. Der var ingen Ledelse. ‘Sig vi maa ha’e Vand’ – ‘Vi kan ikke mere’.”
Herman Bang: ‘Branden‘ (reportage fra branden på Christiansborg), 1884
Flammernes bytte. Sent mandag aften så det sortere ud end sort; med hjælp fra højtryksslanger, droner og en robot havde op imod 400 brandmænd fra Paris’ brandvæsen i flere timer kæmpet for at få de voldsomme flammer på taget af Notre Dame under kontrol, domkirkens smukke spir var allerede styrtet sammen, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron stod i mørket på Île de la Cité og holdt en improviseret tale med ansigtet i dystre folder. På Facebook og Twitter havde adskillige privatpersoner over hele verden uden noget som helst kendskab til brandbekæmpelse undret sig over, at de franske myndigheder ikke bare kastede vand ud over bygningen fra helikoptere, ligesom man gør ved store skovbrande. Det samme gjorde USA’s præsident Donald Trump klokken 19.39 centraleuropæisk tid: ”Måske kunne flyvende vandtankere bruges til at slukke [ilden]. Må rykke hurtigt!” foreslog han på Twitter. Klokken 21.38 svarede det franske civilforsvar, at brandvæsenet gjorde alt, hvad der stod i dets magt for at få bugt med ilden – bortset fra vand fra luften, som ville ”kunne få hele domkirkens konstruktion til at bryde sammen”. I en oplysende tråd på Twitter forklarede en forhenværende amerikansk brandmand i St. Louis, hvorfor en ildebrand som den i Notre Dame er så svær at få under kontrol. Det altovervejende problem er egetræspærene, som i Notre Dames tilfælde kan dateres tilbage til 1200-tallet (bygningen blev opført mellem 1160 og 1260).
Ingen ruinhob. Så det var med en vis bekymring, franskmændene gik i seng mandag aften. Ville de vågne til synet af Notre Dame som en rygende ruinhob? Ikke helt. Brandvæsenet fik styr på branden, inden den bredte sig til katedralens genkendelige Sydtårn og Nordtårn. Hele domkirkens trætag er dog gået tabt, lyder det fra Monsignor Patrick Chauvet, som er stedets præst. Brandfolkenes topprioritet var ifølge Paris’ viceborgmester Emmanuel Gregoire at redde så mange af kirkens uvurderlige artefakter som muligt fra at blive flammernes bytte. Det drejer sig blandt andet om en tunika, som Ludvig 9. bar i det 13. århundrede og en tornekrone, som den katolske kirke påstår kunne være den, Jesus Kristus bar på korset. Mandag aften sagde den franske præsident, at Notre Dame skal bygges op igen, og at man vil iværksætte en indsamling. Det bliver dyrt, men de første 100 mio. euro ligger der allerede. De kommer fra milliardæren François-Henri Pinault, der er topchef i Kering-koncernen, som har varemærkerne Gucci og Yves Saint Laurent. ”Denne tragedie har ramt alle franskmænd og alle dem, som er knyttet til åndelige værdier. Efter et drama som dette ønsker alle at give liv igen til denne juvel,” udtaler han ifølge en pressemeddelelse. /Oliver Stilling