Carl Holst elsker Venstre. Han æælsker virkelig det parti

Cirkus Dansk Politik. Forud for det endnu ikke udskrevne men uomgængeligt forestående folketingsvalg udspiller der sig lidt af cirkusforestilling blandt flere opstillingsberettigede partier. På venstrefløjen har vi Alternativets nye rotationsprincip, der betyder, at alle, der har siddet i Folketinget for partiet i 10 år, ikke må genopstille. Det vil sige: Alle med undtagelse af partiets leder. På højrefløjen har vi Dansk Folkeparti, der er ved at gå op i limningen, men forsøger at holde på formerne ved at omfavne franske Marine Le Pen og hendes nationalkonservative parti National Samling, som DF’erne tidligere har holdt sig langt fra af strategiske årsager. Lidt længere til højre er den gakkede racismedømte Rasmus Paludans parti blevet opstillingsberettiget, og den første kandidat er præsenteret: Den ligesindede nordjyde Uwe Max Jensen, der igennem flere årtier har kæmpet for at blive taget seriøst som kunstner, men lige meget hvor store mængder urin og fæces han har brugt, er det forblevet slag i luften. Og så er der regeringspartiet Venstre, som i den grad også har sit at slås med. Senest at tidligere forsvarsminister Carl Holst med uhyggelig timing udgiver en bog med den næsten morten korchske titel Carl – prisen for et politisk liv, hvori han ”af kærlighed til Venstre” angriber sit parti for at være dysfunktionelt langt ind knoglerne.

Tidligere konge.  Hvis man lukker øjnene og forsøger at fremmane Carl Holst for sit indre blik, dukker et særligt billede frem. Det er taget af fotografen Linda Hansen i sommeren 2015, hvor presset på Carl Holst var massivt. Den tidligere formand for Venstres Ungdom havde i 15 år været en kongernes konge i sønderjysk politik, først som amtsborgmester i Sønderjyllands Amt i årene 2000-07 og siden som regionsrådsformand i Region Syddanmark med 94.000 personlige stemmer. På det omtalte foto er Carl Holst landets forsvarsminister. Han er cirka ved at svare på spørgsmål fra pressen, og spørgsmålene er gode og relevante, og journalisterne er nærgående. Carl Holst har aldrig været i så massivt et stormvejr. I Sønderjylland har han haft en aura af urørlighed, men netop som han for første gang i sit liv er kommet rigtigt på tinge, er det gamle sager fra Sønderjylland, der begynder at spænde ben. Carl Holst er fåmælt. Han ligner en, der godt kunne tænke sig en tudetur på kontoret. Men han siger ikke noget. Han synes at vende det hele – vreden, forurettelsen, alt sammen – indad og pludselig er der et eller andet som … som klør? – under hans venstre øre. Men en langsom bevægelse kommer han venstre hånd i hvert fald lige op og gnider lidt på bagsiden af kæbebenet. Næ, det er slet ikke så rart at være i København, og sagerne vil blive ved med at ramle ned over ham, og 29. oktober effektueres en beslutning, som han måske allerede overvejer på fotoet: Han stopper som forsvarsminister efter kun 93 dage på posten.

En kærlig pegefinger. Nu er Carl Holst tilbage – men ‘bare’ med en bog. Han skriver, at der er en virkelig hård kultur i Venstre, hvor folk råber ad hinanden, og at det er kommet efter det mislykkede ”kongemord” ved partiets hovedbestyrelsesmøde i Odense Congress Center i 2014, hvor Kristian Jensen satte ret meget ind på at vriste formandskabet fra Lars Løkke Rasmussen og fejlede. Ifølge Holst stod Venstre tilbage som ”en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab”. Han fortæller også om, hvordan han følte sig svigtet af sin gamle ven Løkke, da han selv stod i skidt til halsen i 2015. Han ringede og ringede til statsministeren, men opkaldene blev ikke besvaret. ”Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer,” skriver han. Da TV 2 søndag spurgte Carl Holst, hvorfor han har sendt bogen ud så tæt på valget, svarer han salvelsesfuldt: ”Af kærlighed. Af kærlighed til partiet” – fordi han gerne vil have ”stoppet” udviklingen. ”Det er ikke for at skabe konflikt, men for at løfte en kærlig pegefinger og sige, at nu skal vi altså passe på.” Partiets politiske ordfører Britt Bager er blevet sendt i medierne for at svare på kritikken. Hun afviser mere eller mindre blankt Carl Holsts situationsbillede. /Oliver Stilling