Nyhedsanalysen

Hvad skal vi gøre med Paludan?

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer foran Gl. Hellerup gymnasium i Hellerup, onsdag den 17. april 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Urgh … Ok, fint nok, vi bider på. Vi skriver noget om Rasmus Paludan.

For hvad skal man dog stille op med den tåbelige starut. Der har været megen snak om, hvorvidt partiet Stram Kurs og den racismedømte racist Rasmus Paludan skal ties ihjel. Argumentet hedder sig, at han er et medieskabt monster, der ikke ville være andet end et mystisk fænomen på YouTube, hvis hans vanvittige holdninger ikke havde fået flyvehøjde i bedste sendetid.

Der er måske en grad af sandhed i det. Først og fremmest dummede den uhellige alliance af autonome, bandemedlemmer og utilpassede unge sig gevaldigt, da de angreb Paludans demonstration på Nørrebro i København og efterfølgende satte byen i brand. De gjorde sig selv (og alle andre) en gigantisk bjørnetjeneste ved at forære Stram Kurs den legitimitet og støj, de skulle bruge for at få samlet de sidste vælgerklæringer.

Skulle medierne så have dækket det anderledes? Måske. Men skal medierne holde op med at dække ham nu? Nej, den går ikke. Det er helt overvejende sandsynligt, at Paludans navn kommer til at stå på stemmesedlen, og derfor bliver alle, ikke kun medierne, nødt til at forholde sig til ham. Sådan er det i et demokrati. Man skal sætte sin stemme et sted, men man skal også overveje, hvor man ikke skal sætte den, og hvorfor nogle kunne finde på at sætte den anderledes end en selv.

For den uhyggelige sandhed er, at Rasmus Paludan synes at have vundet genklang hos en ikke ubetydelig del af de danske vælgere. I går kom den første meningsmåling ud, der direkte måler på Stram Kurs, og her ser partiet ud til at komme pænt over spærregrænsen. 2,7 pct. af stemmerne står de til.

Der skal tages ALLE forbehold for sådan en måling. Først og fremmest er der stor statistisk usikkerhed. Fra meningsmålingsinstituttet påpeger man fx, at det er et øjebliksbillede, og eftersom Stram Kurs ikke har stillet op før, har de ikke nogen faste vælgere. Partiet kan være ramt af en honeymoon-effekt, hvor netop deres megen medietid giver genlyd i målingerne. Derudover er det notorisk svært at måle på nye partier. Målingsfirmaerne vægter nemlig deres målinger, og med så ungt et parti er det nærmest umuligt at vide, præcis hvordan de skal vægtes.

Men uanset hvad: 2,7 pct. er uhyggeligt mange vælgere.

Nazister i Folketinget

Et af de mest ufine tricks, man kan bruge, når man debatterer, er at kalde sin debatmodstander for nazist eller fascist, når de åbenlyst ikke er det. Men man må samtidig ikke blive så historieløs, at man aldrig trækker nazikortet. For der findes stadig nazister, racister og fascister derude, og der må man kalde en spade for en spade. Chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik kan næppe beskyldes for at være historieløs. I en leder i denne uges udgave af avisen skriver Krasnik:

”Historisk er dog allerede det faktum, at et fascistisk parti står på stemmesedlen. Det er ikke sket siden 1939, og det alene er en milepæl. […] Nazismens bidrag til fascismen er det ideologiske jødehad, men skifter man jøder ud med muslimer, består Paludan til fulde prøven: Muslimer hører pr. definition ikke hjemme i det kristne Danmark, mener Stram Kurs. Erklærer de sig overhovedet som muslimer, skal de deporteres. Børn af blandede par sorteres efter antallet af ‘rene’ bedsteforældre. For de tilbageværende muslimer i Danmark gælder særlige regler for deres færdsel i det offentlige rum. Danmark skal renses for muslimer. Paludan kender tydeligvis Nürnberglovene og den national­socialistiske racelære.”

Martin Krasnik har taget stilling til Rasmus Paludan. Som det sig hør og bør. Men inde på Christiansborg nægter de at tage stilling til ham, og måske er det her, den ægte krise ligger og lurer. Hverken Venstre eller de Konservative vil afvise at basere en regering på mandater fra Stram Kurs. Til Politiken siger K’s formand Søren Pape Poulsen, at han ikke ønsker tilstande som i Sverige, hvor de andre partier nægter at samarbejde med højrefløjspartiet Sverigedemokraterne. Men er der nogen, der gider ringe til Pape op og fortælle ham, hvordan det repræsentative demokrati fungerer?

Næsten endnu værre er det hos Venstres politiske ordfører, Britt Bager, der siger: ”Valget er ikke udskrevet. Derfor er det for tidligt at forholde sig til.” Der må vi bare sige: Nej, Britt Bager, det er det ikke. Måske er det snarere for sent. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12