John Bolton og hans krigsretorik

Klart og umisforståeligt. Er der grund til bekymring? Natten til mandag dansk tid kom præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton med en udtalelse: USA sender hangarskibet USS Abraham Lincoln og en tilhørende flådestyrke til Mellemøsten som et ”klart og umisforståeligt” svar på ”et antal bekymrende og eskalerende indikationer og advarsler” fra præstestyret Iran. På den ene side er der ikke noget usædvanligt ved, at USA har noget af sin flåde i Mellemøsten, og amerikanske og iranske skibe befinder sig ofte relativt tæt på hinanden i Den Persiske Golf. Hangarskibet og flådestyrken har været undervejs til Mellemøsten, siden det sejlede ud fra Norfolk i den amerikanske delstat Virginia 1. april. På den anden side fortæller anonyme kilder i det amerikanske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Associated Press, at der i nogen tid har været forlydender om et forestående angreb på amerikanske styrker i regionen.

Manden med overskægget. At det er John Bolton, der rasler med sablen, giver også anledning til svedige hænder hos diplomater i regionen. Da manden med det næsten lidt for sirligt plejede overskæg i marts 2018 blev udnævnt som Trumps tredje nationale sikkerhedsrådgiver, var det et skridt i retning af en mere konfrontatorisk udenrigspolitik. Bolton er kendt som en høg og var et højt profileret medlem af præsident George W. Bush’ regering, der på baggrund af fejlagtige oplysninger om masseødelæggelsesvåben traf den skæbnesvangre beslutning, at USA skulle gå ind i Irak. Bolton var varm fortaler for den krig og har ikke fortrudt den. Da han afløste general H. R. McMaster som sikkerhedsrådgiver, udtalte Danmarks tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, at han ikke var så slem endda, for han havde arbejdet sammen med ham i 2005-6, mens Danmark havde en plads i FN’s Sikkerhedsråd, og Bolton var USA’s FN-ambassadør. ”John Bolton har et image som en vildmand på højrefløjen, der bekriger alt og alle. Men når det kommer til stykket, er han meget realitetsorienteret, og han går efter en pragmatisk løsning,” lød bedømmelsen fra Per Stig Møller. I marts 2015 havde Bolton et debatindlæg i The New York Times, hvori han slog til lyd for, at det var nødvendigt at bombe det iranske præstestyre for at stoppe landets arbejde med at udvikle atomvåben. I maj trak Donald Trump USA ud af den internationale atomvåbenaftale (Joint Comprehensive Plan of Action), som hans forgænger Barack Obama i 2015 indgik med Iran, FN’s Sikkerhedsråd og EU, og som forpligtede Iran til at begrænse atomprogrammet til civile formål.

Provokerende. Ilan Goldenberg, der er forhenværende embedsmand i det amerikanske forsvarsministerium og i dag seniorforsker hos Center for a New American Security i Washington, skriver på Twitter, at det mere eller mindre er rutine at sende et hangarskib den vej, men at ”den opildnende sprogbrug fra Boltons side er usædvanligt provokerende”. Hans ”gæt” er dog, at Bolton benytter ”lejligheden til at intimidere iranerne. Ikke mere end det.” Ifølge The Guardian har Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif sagt til amerikansk tv, at iranerne ikke mener, at Trump ønsker en konfrontation, men at der er folk, som gør det – heriblandt John Bolton, Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den saudiske kronprins Mohammed bin Salman. /Oliver Stilling