Nyhedsanalysen

May og Corbyn nærmer sig fælles brexit-løsning – men parlamentet stritter imod

Placards featuring Britain's opposition Labour party leader Jeremy Corbyn (L) and Britain's Prime Minister Theresa May in the colours of the EU lean against a pillar near the Houses of Parliament in central London on April 25, 2019. - The issue of Brexit has caused deep divisions in British society that are still raw three years on from a referendum in which a majority voted to leave the European Union. (Photo by Daniel LEAL-OLIVAS / AFP)

Brexit-gryden bobler igen. Der er sket noget vildt de seneste par uger. Eller nærmere: Det er vildt, at der ikke er sket noget. Efter nærmest at have været vant til breaking brexit-news hver eneste dag (ja, nærmest hver eneste time), så har EU’s godkendelse af en lang udsættelse af brexit medført relativ mediero omkring udmeldelsen. Men nu er brexit-gryden lige så stille begyndt at boble på de britiske øer igen. I sidste uge led Theresa May og hendes konservative parti et svigende nederlag ved det britiske lokalvalg, hvor partiet tabte ca. 1.300 lokale sæder riget over. Der skal ikke meget analytisk kraft til at regne ud, at vælgernes dom er en direkte konsekvens af Mays mange fejlslåede forsøg på at få Storbritannien ud af den europæiske union. Den har May også regnet ud, og nu forsøger hun for Gud ved hvilken gang igen at få en aftale på plads. Men nok engang ser det nærmest umuligt ud.

Mulig forbrødring over midten. I søndagens udgave af the Mail reflekterer May over sit valgnederlag og skriver, at tabet ”skyldes hvad der sker – eller nærmere hvad der ikke sker – i Westminster.” Samtidig opfordrer hun oppositionslederen Jeremy Corbyn til at ”lægge deres uenigheder til side” for at finde en løsning. May har forhandlet med Corbyn den sidste måneds tid i forsøget på at få Labour med i en aftale. Rationalet synes at være, at en skilsmisseaftale kun kan få de tilstrækkelige stemmer i Underhuset, hvis man finder fælles fodslag over midten. Det er tilsyneladende en korrekt analyse, og derfor kan premierministeren glæde sig over, at de to ledere øjensynligt er ved at finde hinanden. Der er forlydender om, at Corbyn og May nærmer sig et kompromis, hvor Storbritannien forlader EU, men forbliver i en form for toldunion – muligvis en midlertidig, hvis det står til premierministeren. May er egentlig imod en toldunion, fordi hun mener, det vil stække briternes mulighed for at lave andre handelsaftaler, men nu kan hun være klar til et kompromis. Problemet er bare, at der i parlamentet er rigtig mange, der ikke er klar til et kompromis.

En rigtig dårlig aftale i morgen. For på de bagerste sæder i parlamentet er der allerede nu utilfredshed over den fælles aftale, som ikke engang er blevet indgået endnu. The Observer rapporterer om, at 104 parlamentsmedlemmer har skrevet til May, at de nægter at støtte den fælles løsning, hvis den ikke indeholder en garanti om en ny folkeafstemning. Medlemmerne er hovedsageligt fra Labour, men kommer også fra en række af de mindre partier i parlamentet. Et af medlemmerne udtaler, at aftalen er ”det værste, de kan gøre” fordi den ”risikerer at fremmedgøre både dem, der stemte ‘leave’ og dem, der stemte ‘remain’.” The Guardian kan fortælle, at to tredjedele af Labours parlamentsmedlemmer ikke støtter en aftale, og den britiske skyggefinansminister har også været ude og skyde den ned. Imens er det svært at forestille sig, at Mays bagland skulle være særligt glade for udsigten til en toldunion, eftersom de tidligere har stejlet over det. Desuden lader de konservative til at have mere travlt med at diskutere, hvem der skal overtage Mays post som premierminister. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12