[dkpol] EU-valgkampen er død, længe leve folketingsvalgkampen om Europa

EU-valgkampen er død, længe leve folketingsvalgkampen om Europa

Ak, det er næsten synd. Europa-Parlamentsvalget er som familiens sorte får, der endelig havde vundet en smule af patriarkens flyvske opmærksomhed, men nu igen må se sig overskygget af den smarte populære storebror. For nok blev det ikke til noget dobbeltvalg i denne omgang, men med Lars Løkke Rasmussens beslutning om at lade de to valgkampe være sammenfaldende, er det på sin vis ligegyldigt, at det ikke er samme dag: Valget til Europa-Parlamentet vil fra dags dato være en parentes i mediernes valgkampsdækning og i vælgernes bevidsthed.

I praksis kommer det til at betyde, at de to valgkampe smelter sammen. De europæiske kandidater kan i realiteten blot håbe på, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen: De partier, der fører en god folketingsvalgkampagne de næste par uger, vil med overvejende sandsynlighed blive belønnet for det ved Europa-Parlamentsvalget.

Men det betyder på den anden side også, at den europæiske zeitgeist kan komme til at smitte af på folketingsvalget. For nok kommer vi de næste par uger til at få tudet ørerne fulde at nationale emner som pensionsudspil, dansk økonomi og diverse former for stram kurs, men det er bestemt ikke utvivlsomt, at timingen giver plads til et folketingsvalg, der handler mere om Europa, end det har været tilfældet tidligere.

Det kan næsten ikke undgås. For når man kigger på de emner, der optager vælgerne mest, så handler det om grænseoverskridende problematikker, der netop ikke kan løses inden for nationalstatens grænser. Voxmeter offentliggjorde i forgårs en måling der viste, at 40,3 procent af de adspurgte mener, at klima og miljø ligger i top tre over de vigtigste politiske emner. Ligeledes har de seneste par uger vist, at flygtninge- og immigrationspolitik stadig er en varm kartoffel i dansk politik. Begge emner trækker ufravigeligt tråde til det europæiske samarbejde.

Læg dertil at der lige nu er en historisk ideologisk kamp i gang på det europæiske kontinent. Højrenationalismen har vundet fremgang mange steder, og står også til at buldre ind i Europa-Parlamentet. På den anden side står typer som Margrethe Vestager og Emmanuel Macron, der har iscenesat sig som Europas liberale bolværk. På begge fløje af dansk politik ønsker man at skrive sig ind i den fortælling.

Hvem vinder på et valg om Europa?

Spørgsmålet er så, hvem der har mest at vinde på et folketingsvalg, der bliver mere præget af de europæiske spørgsmål.

Nogle af dem, der længe har været fortalere for et dobbeltvalg, er Dansk Folkeparti. Kristian Thulesen Dahl var allerede i januar ude og opfordre statsministeren til et dobbeltvalg, og det er ikke så underligt. Dansk Folkeparti har historisk været ekstremt gode til at udnytte danskerne traditionelle EU-skepsis, og ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2014 blev DF det største parti med 26,6 procent af stemmerne. EU er med andre ord Dansk Folkepartis hjemmebane, og med de dårlige meningsmålinger til DF in mente har partiet alt at vinde på at lade det blive en valgkamp, der handler om EU.

Samtidig er det blevet tydeligt, at DF i allerhøjeste grad ønsker at blive en del af den sprudlende højrenationale familie, der spirer frem i Europa. De er fx gået sammen med franske Marine Le Pen og italienske Matteo Salvini, der begge har medvind i deres hjemland. Mon ikke partiet håber, at de kan få lidt af den europæiske højrenationale vind i ryggen ved det kommende folketingsvalg?

Thulesen Dahl var da også hurtigt ude og ærgre sig over, at valgene blev spredt over to dage. Ellers ”så skulle vi kun ulejlige danskerne en gang,” sagde Thulesen Dahl tidligere i dag til DR. Det handler dog nok mere om, at DF havde håbet, at når de EU-skeptiske danskere stod og satte kryds ved DF på EU-sedlen i stemmeboksen, så ville krydset smitte af på stemmesedlen til folketingsvalget.

Så er der manden i centrum. Selve årsagen til valgkampene klumper sammen. Hvad får Lars Løkke Rasmussen dog ud af at overdøve en EU-valgkamp? Potentielt en hel del.

Først og fremmest giver det Løkke en enestående mulighed for at distancere sig til højrefløjen uden at skubbe den fra sig. Løkke kan iscenesætte sig som en mand af det gamle liberale Europa, og på den måde indfange de dele af højskolevenstre, der har fået nok af Inger Støjberg. Samtidig er Europa som politikområde ikke vigtigt nok for danskerne til, at DF kommer til at føle sig videre fornærmet over at blive holdt ud i strakt arm af Løkke.

Som Claus Kragh skrev i Ugebrevet Mandag Morgen tilbage i januar, kan der også være en helt lavpraktisk grund til, at Løkke ønsker et valg, hvor han kan tale EU op. Der er intet, der tyder på, at Løkke vinder det kommende valg. Så skal han have nyt job, og hvilket bedre sted end Den Europæiske Union? /Andreas T. Kønig