I flertalsform er navneordet indsigt næsten lige så irriterende som ananasser og sommelierer. Men indsigter, dem har der faktisk været nogle stykker af i løbet af valgkampens første dage. Men man får dem kun, hvis man på en eller anden måde kan formå at lukke af for støjen og mislydene.
Hvad er Rasmus Paludan for eksempel for en størrelse? Yes, han er racismedømt og hjerneskadet – det første vidste vi, det andet havde vi på fornemmelsen. Og som den tidligere Venstre-minister Søren Pind (der er blevet et meget mere elskeligt bekendtskab, efter at han er trådt ud af politik) nævner på Twitter, så skal medierne lade være med at invitere ham ind, så han kan sprede ”sit had og sin gift”. Det gælder i særlig grad udsendelser som Aftenshowet på DR!
Men er der en mere raffineret betegnelse at affærdige Paludans slags med? Ja, det er der (som én gjorde opmærksom på på Facebook): Rabulist [rabu’list] – ”politisk ophidser, lovtrækker, slet advokat; et tomt og støjende snakkehoved.” Rabulist står meget tæt på rabies (hundegalskab) i ordbogen. Og nu vi har ordet fremme, kan man anføre, at blandt andre Nye Borgerliges Pernille Vermund, Dansk Folkepartis Martin Henriksen og Venstres Inger Støjberg også vil kunne betegnes som sådan.
En anden ting, som nogle har lært (og andre er blevet mindet om), er, at Socialistisk Folkepartis stifter Aksel Larsen under valgkampen i 1960 måtte holde valgtale fra sygesengen på grund af et brækket ben, og at befolkningens sympati i den grad kunne mærkes ved stemmeafgivelsen.
Mette Frederiksen skrev i aftes, at hun ville være på banen igen i dag. Madforgiftning er ikke så cool som et brækket ben, men alle har prøvet det, og vi ved, hvad hun egentlig mente, da hun i videoen, som hun lagde op tirsdag, sagde, at hun havde ”kastet op” i dagevis. Bortset fra at hun behændigt undgik at nævne sin endetarm, kan man nærmest sige, at hun har brudt et tabu: Alle mennesker kan få tynd mave.
Måske er det i virkeligheden slet ikke nogen fordel for Mette Frederiksen at være tilbage på kampagnesporet. De seneste dage har hun fremstået afslappet – måske fordi hun har været ude af syne – og hendes Facebook-opdatering om den snarlige tilbagevenden torsdag aften var ligefrem morsom. Tænk hvis alle politikere holdt sygesengen under valgkampen. Folk, som mødte op til vælgermøder rundt omkring i landet, ville blive sparet for ufattelig mængder paranoidt og løgnagtigt sludder.
Et uheldigt fald
Nu vi er ved det, så er Lars Løkke Rasmussens eneste chance for ikke at tabe valget formentlig, at han viser sig med armen i en slynge. Eller – endnu bedre – at han falder ‘uheldigt’ ud af kampagnebussen og ligger på asfalten i sit lille jakkesæt og tager sig skrigende til skinnebenet, mens DR og TV2 livetransmitterer hans smertehelvede. Det kan fingeres og behøver jo ikke gøre særlig ondt.
Når vi taler om at fake: Det har taget mange måneder at samle underskrifter nok til, at et borgerforslag om at give børnene i ‘udrejsecenter’ Sjælsmark og asylcentret Avnstrup menneskelige forhold, og der har i hvert fald ikke været hjælp at hente fra nogen i blå blok. I løbet af onsdag nat var de 50.000 underskrifter, der skal til for at kunne stille forslaget i Folketinget, imidlertid i hus.
Og minsandten om ikke regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance torsdag aften meldte, at Gud, hvor er det sandt: Vi kan da ikke byde børn i Danmark at leve under kummerlige forhold. ”Det er selvfølgelig i bund og grund forældrenes ansvar. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi sikrer, at børn ikke psykisk mistrives i Danmark. Og det er jo det, som har været fremme; det er simpelthen psykisk mistrivsel af børn, og det synes jeg ikke, vi kan være bekendt,” udtalte Liberal Alliances børneordfører, Laura Lindahl, (LA) til Politiken.
Det u-vending kommenterede Twitter-personligheden Randahl Fink Isaksen med ordene: ”Efter 4 år med racediskrimination, hvor arbejdende somaliere er blevet udvist ALENE fordi de var somaliere, knipser @anderssamuelsen med fingrene og — TADAAAAH — så er LA pludselig liberale igen, og børnene skal ud af Sjælsmark.”
Der blev Liberal Alliances formand alligevel krænket over: ”Virkelig kære @R4nd4hl,” svarede Anders Samuelsen. ”Er den update dit bedste bud på en bedre tone i den politiske debat? I stedet for at tage konstruktivt imod? Gad vide hvordan din retorik så ville ende hvis du en dag sprang ud som fuldtidspolitiker?”
”Fuldtidspolitiker”? Sådan som Samuelsen omtaler sit eget gebet, lyder det ret forfærdeligt og langt værre end at ligge og ralle på asfalten med en brækket hoftebensknogle. Noget, vi til gengæld kan glæde os over, er, at den yderste højrefløj ville få nul mandater, hvis det kun var kvindelige vælgere, der stemte. Det er der et helt køn, som kan tænke lidt over. /Oliver Stilling