SF står til at blive valgets vinder. Efter at have være dømt selvdøde og i hvert fald ude af dansk politik, efter den ydmygende retræte fra SRSF-regeringen i 2014, er folkesocialisterne pludselig blomstret op og vil ifølge flere målinger kunne ende med noget nær en fordobling. En måling giver sågar SF en fremgang på ni mandater, fra syv til 16.
Fremgangen har skabt øget selvtillid hos partiformand Pia Olsen Dyhr, der i dagens mest markante interview stiller to ultimative krav til en ny S-regering. Troen på egen indflydelse efter valget mangler i hvert fald intet: ”Vi støtter ikke en finanslov, medmindre vi lykkes med minimumsnormeringer og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet. Bum”.
Bemærk særligt udgangen på Pia Olsen Dyhrs sætning: ”Bum”.
Sådan udtaler kun en partiformand, der har medvind på cykelstierne. På påfaldende kort tid er det lykkedes for Pia Olsen Dyhr at genrejse Socialistisk Folkeparti, og nu har hun tilmed modet til at udfordre Socialdemokratiet på to kerneområder, hvor også kun de færreste sosser kan forstå, hvorfor moderpartiet stadig er så nølende.
Dobbeltkravet om minimumsnormeringer i landets dagsinstitutioner og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet er klassisk socialdemokratisk politik, og SF’erne åbner for et endnu større vælgerpotentiale ved nu at træde til som garanterne for, at en ny S-regering også vil føre en ny socialdemokratisk politik. Særligt fordi sosserne selv undviger.
Officielt er Socialdemokratiet imod minimumsnormeringer, fordi det hævdes at være et kommunalt anliggende, som de overvejende socialdemokratiske borgmestre selv vil bestemme over, og imod en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, fordi det ville føre til mere favorable vilkår for flygtningefamilier. I stedte vil socialdemokraterne øge bevillingerne til børnevelfærd og nedsætte en ydelseskommission, der skal komme med forslag til ordninger for arbejdsløse forældre.
Problemet for Socialdemokratiet er blot, at småbørnsforældre landet over har fået mere end nok af underbemandingen i vuggestuerne, og at alle børneorganisationer kritiserer særligt kontanthjælpsloftet for at ramme børn, og for direkte at have været med til at skabe over 65.000 fattige børn. De to SF-krav rammer sossernes ømmest punkt.
Pia Olsen Dyhr appellerer til en stor vælgergruppe, når hun udtaler: ”Når Mette Frederiksen slår sig op som børnenes statsminister, skal hun også levere på børneområdet”. Kravene er tilmed konkrete og kontante, og SF’erne kan med god grund gøre sig forhåbninger om at kunne gå på strandhugst blandt de røde socialdemokrater.
Rent valgkampstaktisk er udspillet effektivt. Men realpolitisk er det mere tvivlsomt, for i virkelighedens verden af kompromisser vil Socialistisk Folkeparti næppe ende med rent faktisk at vælte en ny S-regering, hvis den første finanslov ikke rummer hverken minimumsnormeringer eller en afskaffelse af kontanthjælpsloftet.
Enhedslistens afgående hovedstrateg Pelle Dragsted afslører valgtricket med et simpelt spørgsmål til SF’erne på Twitter: ”Så hvis en regering fx tilbyder: 1) Forpligtende klimalov 2) højere folkepension 3) Bedre dagpenge 4) omfattende naturplan 6) Højere ydelser til ledige, så stemmer I nej, til finansloven hvis jeres ultimative to krav ikke er indfriet, og taber øvrige indrømmelser på gulvet?”.
SF’s gruppeformand Jacob Mark var hurtig til at svare tilbage: ”Ja, vi har sagt at vi skal have de to sager igennem. Det scenarie du tilbyder lyder dejligt men også ret twitter-hypotetisk :-)”.
Men scenariet er dog ikke mere hypotetisk, end at det helt præcist udstiller problemerne ved at stille ultimative krav: De lyder godt midt i en valgkamp, men bagefter kan de hurtigt komme til at fremstå impotente, hvis og når hverdagen udvikler sig lidt anderledes.
Lige nu er fremtidige beskyldninger om løftebrud og eventuelle, nye ydmygelser dog langt væk for SF. Partiformand Pia Olsen Dyhr har udnyttet valgkampens tredjedag til at stille krav til Socialdemokratiet, der med stor sandsynlig vil medvirke til at få Socialistisk Folkeparti til at vokse. Og det er faktisk alt, hvad det handler om de næste 27 dage: At kapre mandater fra andre partier. Det er alles kamp mod alle. /Lars Trier Mogensen