Løkke undergraver egen troværdighed

Selv kalder han det for ”to sætninger ude af kontekst”. Men på søndagens kandidatmøde i Venstre, som blev holdt i Bella Centeret på Amager, sagde Lars Løkke Rasmussen ikke desto mindre: ”Vi er danskernes parti. De røde vil øjensynligt hellere bruge pengene på højere ydelser til arbejdsløse udlændinge.”

Det har desperationens skær over sig. Desperat i dobbelt forstand, for intet tyder for det første på, at Venstre kan hente stemmer på at trække længere ud til højre i udlændingedebatten. Derude er der allerede overbefolket med stadig mere ekstreme højrepartier, der konkurrerer indbyrdes om at bruge langt voldsommere vendinger end ”arbejdsløse udlændinge”. Venstre kan derfor næppe vinde igen ved blot at skrue bissen på. Socialdemokratiet har rykket sig, og andre højrepartier er kommet til.

For det andet er der ingen, som har fulgt Lars Løkke Rasmussens snart 10-årige periode som Venstre-formand, der oprigtigt tror ham – og kan mærke ham som den liberale praktiker, han er – når han nu hævder, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen hellere vil ”bruge pengene på højere ydelser til arbejdsløse udlændinge”. Formuleringen er en perfid polarisering, som passer håbløst sammen med alt, hvad Lars Løkke Rasmussen har brugt sin politiske karriere på at bygge op.

Ved at tegne valget op som en karikatur af en folkeafstemning for eller imod at ”bruge pengene på højere ydelser til arbejdsløse udlændinge”, allerede her i første uge af valgkampen, risikerer Lars Løkke Rasmussen dermed at kaste vrag på sit politiske eftermæle. Alle de venstrefolk, der i de kommende uger skal kæmpe for Danmarks liberale parti, og alle dem, som kender ham, ved udmærket godt, at han burde kunne gøre det bedre, end hvad han gør i dag. For de ved, at han slet ikke mener de ord, som nogle kække kampagnefolk nu lægger i munden på ham.

Formuleringerne virker falske og hasarderede. Og hvis Løkke fortsætter med at hævde, at Socialdemokratiet bare vil ”bruge pengene på arbejdsløse udlændinge”, og at Venstre er ”danskernes parti”, vil han ende med ikke kun at tabe folketingsvalget 5. juni, men også at tabe sit eget omdømme som en liberal reformator.

Han er på vej ind i en krampagtig rolle, hvor han indstuderet forsøger at fremføre replikker, som han ikke engang selv mener. Sandheden er nemlig, at Lars Løkke ikke selv har været stolt af alle de udlændingestramninger, som regeringen har gennemført i de senere år efter parlamentarisk pres fra Dansk Folkeparti. Tværtimod. Venstres formand Lars Løkke, der allerede har prøvet at blive vraget som statsminister, risikerer at stå tilbage som sin egen modsætning; som ansigtet på en borgerlig blok i indre opløsning, hvor skingre påstande om udlændinge er det eneste, som efterhånden er tilbage.

Venstres tidligere justitsminister Søren Pind stillede diagnosen ganske præcist, da han i går udtalte: ”Udlændingepolitikken er blevet en brik i et spil, hvor man bare eskalerer hele tiden. Det er blevet en krikke, man trækker ud af stalden, når man skal vinde noget. Og så pisker man den. Mere, mere, mere, mere,” sagde Pind og konstaterede samtidig, at udlændingepolitik er blevet en tabersag:

”Det er derfor, borgerligheden står så svagt. Man har svælget i udlændingespørgsmålet. Fordi man har fået islamitis, har man skabt en enorm forfaldsfortælling, en dystopi, siger han, og konstaterer, at den dystopi har blokeret for, at blå blok har kunnet fremvise sine resultater med stolthed”.

Ja, Søren Pind rammer plet, for den borgerlige blok synes at være i indre opløsning. Det tegner ikke til at blive nogen køn politisk afsked for Lars Løkke Rasmussen, der nok hellere ville ønske at blive husket for de mange reformer, som han har fået gennemført. /Lars Trier Mogensen