Venner skal vælges med omhu

På papiret havde Viktor Orbán ellers gjort alt rigtigt. Som den første leder af et EU-land var den ungarske premierminister offentligt ude og støtte Trump under præsidentvalgkampen i 2016, hvormed han kan siges at have stiftet en meget eksklusiv Trump-fanklub for europæiske statsoverhoveder; en fanklub, der vel nærmest kun består af ham og Tjekkiets præsident Miloš Zeman. Gentagne gange har Orbán rost Trumps politiske projekt, som da han i 2017 meddelte, at det der med ”USA først” altså var genialt tænkt, for Ungarn satte nemlig også sig selv først. Da Trump rent faktisk vandt præsidentembedet var Orbán selvfølgelig klar med lykønskninger ved telefonen, og sidenhen har Ungarn officielt haft hele tre lobbyvirksomheder ansat til at tale landets sag i Washington. Alligevel får Orbán først nu lov til at besøge Trump i Det Hvide Hus. På trods af alt det hårde benarbejde er han simpelthen blevet overhalet indenom af statsoverhoveder såsom Rumæniens præsident Klaus Iohannis, Finlands præsident Sauli Niinistö og Danmarks egen Lars Løkke Rasmussen. Så meget for Trump-fanklubben.

Selvom Orbán endelig gæster Trump i Washington D.C. mandag, virker et eller andet altså til at være gået skævt i de to mænds forhold. Det åbenlyse bud ville være, at det har noget med Orbáns udprægede foragt for demokratiske værdier at gøre, men sådanne forbehold plejer nu ikke at stoppe Trump. Nej, mere sandsynligt er det, at amerikanerne har set sig sure på Ungarns stadig tættere forbindelser til både Rusland og Kina, som ret beset gør USA til et fjernt diplomatisk tredjevalg. Selvom mødet officielt går ud på at styrke forholdet mellem de to NATO-lande, forventes det således, at Trump fx vil forsøge at tale Ungarn fra valget af kinesiske Huawei i forbindelse med etableringen af det nye 5G-netværk. Budskabet må være, at Ungarn simpelthen har valgt at lege med de forkerte venner, hvis de samtidig vil gøre kur til amerikanerne.

Vælgernes gudsfrygt

En anden politiker der lidt har valgt at lege med de forkerte venner er Kristendemokraternes Stig Grenov. Vi kunne jo sige, at han måske har været en tand for glad for Gud – i hvert fald når det kommer til spørgsmål om homoseksualitet og abort. Under Grenovs ledelse har Kristendemokraterne i hvert fald haft særdeles svært ved at ramme vælgerne med deres religiøse takes på værdipolitiske spørgsmål. Bare i forrige uge var den fx gal igen, da Grenov pludselig gjorde hyggesofaen i DR’s Aftenshowet til en decideret varm stol, idet han på ekstremt rodet manér skulle prøve at redegøre for, at han engang har kaldt homoseksualitet for unaturligt. At få Aftensshowets værter til at ligne kritiske journalister er altså noget af en præstation, men det lykkedes ikke desto mindre for Kristendemokraternes formand.

I den forstand må det siges at være held i uheld, at Grenov ulykkeligvis har måttet sygemelde sig med stress den næste måneds tid og dermed midlertidigt giver formandsfaklen videre til næstformand Isabella Arendt. Som det også kunne ses i forrige uge i TV2’s partilederdebat, virker Arendt i hvert fald anderledes valgkampsklar, og på uhørt vis er der nærmest tale om, at KD har fået et nyt ungt håb. Ligesom det er tilfældet for Orbán i USA, må tricket for Arendt dog herfra være at nedtone betydningen af de venner, hun nu omgås med. Med lidt mindre religiøst hysteri i værdipolitikken kunne det jo være, at partiet igen ville charmere sig ind i vælgernes hjerter. /David Dragsted